Ny side 1

Uge 51

Så nærmer juleferien sig, og så bliver der forhåbentlig tid til at komme ud og træne med hundene, mens det er lyst.

Den 12. december fik vi sidste del af vores dirigeringskursus med Pernille Lillevang. Det har trukket noget ud med denne sidste omgang, da det har været svært at finde et tidspunkt, hvor alle kunne mødes - men det lykkedes til sidst J Da kurset har strakt sig over så lang tid, besluttede Pernille at give os en ekstra omgang træning. Det glæder vi os til J

For tollernes vedkommende skinnede det igennem, at det er et stykke tid siden, at vi har trænet seriøst. Der var gang i både pigerne og Sofus, og både Daisy og Sofus fik da lavet et par knaldapporteringer. Hvad der var værre var, at der var temmelig meget lyd på Chili og Daisy, da de kørte temmelig højt. Klabbe-dabberne klarede det som sædvanligt i flot stil.

Vi startede med en omgang tramp, hvor vi skiftedes til at sende hundene. Ind i mellem blev de sendt enkeltvis på en bagud-dirigering. Her viste det sig også, at ikke alle havde trænet lige meget med lange dirigeringer, og – vigtigst af alt – ikke helt husket Pernilles råd om at stoppe hunden tidligt, når den begynder at afvige fra den direkte kurs + gå meget længere frem, så dirigeringen ikke bliver så lang.

Vi lavede også et par øvelser, hvor hundene skulle arbejde tæt sammen og på kryds og tværs af hinanden. Det gik faktisk rigtig godt for alle hundene.

Efterfølgende bød Pernille på varme æbleskiver og klog hundesnak i køkkenet. Det var – som de andre gange – en hyggelig og lærerig dag.

Onsdag var vi på hvalpebesøg hos Ulla. Hvalpene havde rundet 7 uger, så det var ved at være tid, hvis vi skulle nå at se dem. De var bedårende. Faktisk var det et rigtig flot kuld med nogle stærke personligheder imellem. Ulla har knoklet på med at socialisere hvalpene på bedste vis, så alle de nye ejere kan glæde sig til at få en hvalp med hjem.

Derudover har det mest handlet om gåture. Kristian er også begyndt at få smag for at gå tur med hundene (én ad gangen). Ofte foregår det sammen med Anders og Tinka.

Nu glæder vi os bare til nogle fridage, så der kan komme gang i lidt mere seriøs træning. DRK starter op midt i januar, og vi er begge tilmeldt Kaj Falks markprøvetræning – og Kaj, vi har store forventninger J Derudover regner jeg med at have et overgangshold sammen med Martin. Når jeg skriver ”regner med”, så skyldes det, at regionens ledelse i sin enorme vished har besluttet, at først hund nr. 7 (eller var det 8?) udløser kørepenge til træner nr. 2. Pt. er der fire tilmeldte på holdet. Det bliver ikke mig, der står med et overgangshold alene, og hvordan ledelsen har forestillet sig, at man skal kunne give noget seriøst feedback som træner, når man står 30 meter ud og agerer kaster, er jeg ikke helt klar over. Det skal nok lykkes dem at skære ned på antallet af trænere i regionen, hvilket jo er positivt, da man så sparer en masse kørepenge J

Uge 48

Det er vist på høje tid med en opdatering herfra. Ikke fordi der er sket så meget nyt; mere for at vise, at vi stadig lever

Periodens dyre højdepunkt var Chilis besøg på Holstebro Dyrehospital en lørdag formiddag (til dobbelt takst). Chili havde i et par dage kastet op. Hun har en lidt sart mave, så vi foretager os ikke så meget andet, end at holde øje med, at der også kommer noget ud i den anden ende. Imidlertid leverede hun en klat opkast med resterne af en karklud i. Da jeg fodrede hende næste morgen, gik der nøjagtig ½ time, så kom maden op (uden karklud). Så var der ligesom ikke andet at gøre, end at ringe til dyrlægen. Vi blev henvist til Holstebro Dyrehospital, der havde vagten den lørdag. Her ville man gerne se os, så vi pakkede Chili i bilen og drog af sted.

Et røntgenbillede afslørede, at resten af karkluden lå nede i Chilis mave. Dyrlægen mente, at vi i første omgang skulle se tiden an. Hun fik derfor noget antibiotika, noget kvalmestillende og noget smertestillende. Leif kunne godt have brugt noget af det smertestillende, da han betalte regningen på 1.700 kr. Derudover blev hun sat på skånekost, som bestod af kogt kylling og kogte ris.

Pillerne og skånekosten må have hjulpet, og de følgende dages gåtur viste, at karkluden fandt ”bagdøren”. Jeg ved ikke, hvad folk tænkte, når de så os interesserede studere Chilis efterladenskaber, inden de kom ned i prutteposens dyb – og det er også lige meget. Vi konstaterede i hvert tilfælde, at der var gevinst hver gang i nogle dage. Hun kastede heller ikke op mere. Nu har hun det igen helt super, men vi holder brugte karklude uden for hendes rækkevidde.

Vi har også haft besøg af Helle og Kim i den forløbne periode. Vi havde besluttet, at det skulle handle om at snakke, spise og drikke god rødvin, så Delphi, Javo og Troja blev snydt for en tur til Vildbjerg. Til gengæld havde Chili og Daisy det fantastisk, for Helle og Kim savnede vist at have deres egne hunde at nusse med, og det forstod vores hunde at udnytte.

I slutningen af måneden var Chili og Daisy i legestue hos Jan (www.egelyhunde.dk). Vi har haft Jan ude og kikke på pigerne, deres relationer til hinanden og ikke mindst deres ofte lidt anstrengte forhold til andre hunde. Grunden er, at vi jo håber på en lille ny i flokken, og da Chili og Daisy jo er noget kontante, ville vi gerne være sikre på, at en eventuel ny hvalp ikke lå pelset, når vi kom hjem fra arbejde, fordi den var kommet til at kikke på Daisy på en forkert måde. Legestuen er en del af det at være sammen med andre hunde, som de ikke kender – og racer som de ikke er stødt på før. De kom i hver deres indhegning, da Daisy trænger til at stå på egne ben. Chili satte hurtigt alle hanhundene på plads –også en finsk lapphund, som ifølge ejeren ellers er noget tykhovedet lige på det punkt. Dernæst fortalte hun et par unge tæver, at hun ikke gad dem, og så ventede hun ellers på, at jeg skulle give mig til at lege med hende.

Ovre i Daisys indhegning gik det ikke meget bedre. Daisy var flere gange henne ved hegnet for at kikke efter Chili. Dernæst fik hun sat nogle lidt nærgående hanhunde på plads, og endelig holdt hun sig i nærheden af Leif, for det kunne jo være, at han havde tænkt sig at lave noget sjovt.

Jeg gik efter et stykke tid over i Daisys indhegning med Chili. Som forventet legede de herefter kun med hinanden, og ve den stakkels hund, der kunne tænke sig at være med i legen.

Det er bestemt ikke sidste gang, at vi tager hundene med i legestue. Vi regner ikke med det store gennembrud, men det er godt for dem at skulle forholde sig til alle de andre hunde. Jan er aktiv med at finde en flok, som kan lege sammen, men jeg tror, at han har fået kam til sit hår med vores hunde.

Så er der jo også kommet en del sne. Det er – som sædvanligt – noget pigerne nyder. De elsker simpelthen at stæse rundt i sneen, og der bliver gået lange ture.

Jeg har meldt Chili til et sporkursus i DRK Midtjylland-regi. Det er Helle Døj, der afholder et kursus på tre kursusdage i hhv. januar, februar og marts. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, om det er noget, der får Chili op og ringe. Umiddelbart tænker jeg, at der er meget planlægning og forarbejde forbundet med sportræning, og det er måske ikke helt min stærke side. Men nu skal det prøves. Det kan jo vise sig, at Chili bare ELSKER det, og så må jeg jo se, om jeg kan få planlægningen indarbejdet i mit hundeliv

Uge 45
Den mørke tid er i den grad over os, og det går ud over træningen af hundene. Bl.a. derfor er antallet af lufteture sat i vejret, ligesom vi forsøger at aktivere hundene på anden vis. Vi er gået tilbage til at fodre dem på græsplænen. Der kan de fint bruge 10-15 min. på at finde deres mad. De bliver fodret hver for sig, da vi er lidt nervøse for, at Chili når også at spise Daisys foder, og hun er vist tyk nok

Det er også ved at være tiden at finde tilbage til hundesvømmehallen – www.hundebadet.dk. Den havde vi – og hundene - meget glæde af sidste vinter. Tina, der ejer stedet, er uddannet hundemassør, så måske de to tøser skal have en time på bordet under Tinas kyndige hænder.

Onsdag bød på det årlige trænermøde i Region Midtjylland (DRK). Der var flere, der havde ønsket at træde ud af Trænerudvalget, så de trængte til nye medlemmer. Og vups, så kom jeg ind i Trænerudvalget. Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde sammen med Martin og Flemming. Forhåbentlig finder vi min. én mere, der kunne tænke sig at indtræde i udvalget.

Lørdag mødtes Gitte/Pepsi, Martin/Frida/Freja og jeg/Chili i Haunstrup. Der var lige nogle ting, der skulle pudses af inden den uofficielle wt næste dag. Vi lagde ud med et frit søg, hvor Chili og Freja arbejdede sammen. Chili skulle jo for første gang stille i åben klasse, og der er søget ofte sammen med en anden hund. De klarede det alle pænt, selv om Pepsi er set arbejde hurtigere

Bagefter gik vi hen i ”slugten” og lavede markeringer med skud. Chili havde lidt knas med dobbeltmarkeringerne, men det blev da bedre efter nogle forsøg. Pepsi fik også fart på – muligvis pga. skuddene. Frida og Freja klarede det også rigtig flot. Freja er jo en erfaren dame, der ikke sådan lige lader sig gå på af nogle svære markeringer.

Efter en kaffepause gik vi ned til vandet for at øve lidt vandmarkeringer. Pepsi havde virkelig fart på, men afleveringerne var ikke for gode. Chili gjorde det rigtig flot, hvis hun ellers bare havde været lydløs. Frida, derimod, har fået en underlig vane. Hun løber ned mod vandet og stopper så selv op. Nogle gange kommer hun selv videre, og nogle gange skal hun skyndes lidt på af Martin. Det skete også i lørdags. Præcis hvad der foregår i ”pølsepanterens” hoved, aner vi ikke. Martin havde også nogle problemer med afleveringerne fra vand. Første gang, hun kommer op af vandet, er det 100% sikkert, at hun lægger dummyen og ryster sig. Det skete også i lørdags. Der er lidt at arbejde på for Martin

Søndag gik turen så til Søby. Leif havde vagt og havde derfor ikke tilmeldt sig. Chili er jo egentlig ”prøve-pensioneret”, men da det var en uofficiel prøve, så kunne jeg ikke modstå fristelsen. Desuden ville det være første gang, hun skulle stilles i åben klasse, og det glædede jeg mig også lidt til.

Jeg var noget heldig, for jeg kom til at gå hele dagen sammen med Søren/Aiko, Gitte/Pepsi og Kaj/Winston. Desuden var der flere kendte ansigter med i gruppen, så det var jo en ren fornøjelse også mellem posterne.

Post 1 var et frit søg. Området var ikke så stort, så der var kun én hund oppe ad gangen i åben klasse. Chili havde god fart på, kom over hele området, og der blev hurtigt samlet fire dummyer ind. Da jeg skulle have mine point, som i mit hoved måtte være i den højere ende af de tocifrede, tabte jeg underkæben, da dommeren beklagede at måtte give mig 0, da Chili havde byttet! Jeg så godt, at hun meget kort stoppede op ved en dummy. Det plejer hun ikke at gøre, men jeg regnede kun med, at hun markerede den. Jeg var derfor slet ikke klar med fløjte eller andet, og efter få sekunder var hun da også på vej hjem. Jeg ved ikke, om hun virkelig har byttet, og jeg kunne aldrig drømme om at sætte spørgsmålstegn ved dommerens afgørelse. Jeg er bare dybt chokeret, da hun aldrig har byttet før. Sikke en start på prøven. Øv bøv.

Næste post var en dobbeltmarkering i et noget vanskeligt terræn. Chili søgte først efter den sidst kastede men opgav og løb over til den først kastede. Den fandt hun og kom tilbage med. Jeg sendte hende derefter ud til den sidst kastede, men hun måtte opgive at finde den. Ifølge dommeren var den svær, og der var flere hunde, der missede den. Det er nu ikke nogen trøst, for Chili plejer at være rimelig skarp på markeringerne. Men denne gang gik det altså ikke – og endnu et 0 kunne føjes til mit pointkort.

Post 3 var en dirigering i ujævnt terræn med terrænskift. Dommeren ville gerne se ligeud-ligehjem. Jeg sendte Chili, og hun løb da også ligeud ca. ½ af vejen. Herefter slog hun af mod højre. Jeg fik hende standset og sendt til venstre direkte mod dummyen. Herefter var det bare at fløjte et områdefløjt, og vups havde hun dummyen og kom direkte retur med den. Denne post gav 14 point, idet der blev trukket for lidt piben og for korrektionen. For mig blev det dagens bedste post, for det var så dejligt at se, at Chili var lydhør overfor mine kommandoer. Hun ved udmærket godt, hvad de forskellige kommandoer betyder, men hun er ofte af den overbevisning, at hun ikke behøver rette sig efter dem. Dette resulterer nogle gange i, at hun løber til højre, når jeg beder hende om at løbe til venstre. Det virker ikke imponerende på en dommer

Post 4 var endnu en dobbeltmarkering. Første dummy kom hurtigt hjem. Herefter løb hun ud i det samme område igen og søgte. Jeg var på nippet til at begynde at dirigere, da hun pludselig fik hjernen på plads og løb direkte over til dummyen i det andet område, samlede op og kom pænt hjem og afleverede. Denne ”lille” omvej til dummy nr. 2 + lidt piberi blev takseret til 8 point, og den post gav derfor 12 point.

Dagens sidste post var endnu en dobbeltmarkering. Jeg syntes, at terrænet var meget svært og havde ikke de store forhåbninger om at få begge dummyer hjem. Den første dummy søgte hun også noget efter, og hun var faktisk på vej op i området, hvor den anden dummy lå, da hun vendte om og søgte videre, hvor den første dummy blev kastet. Da den blev afleveret, tænkte jeg, at hun nok havde glemt alt om dummy 2, så jeg var meget tydelig i min udpegning af området, da jeg sendte hende. Om det var derfor, eller om hun bare var god til at huske, ved jeg ikke. Resultatet var dog, at hun gik direkte op og hentede dummy nr. 2. Dommeren ville gerne have haft mig til at lave områdefløjt ved dummy 1, da jeg kunne se, at hun gik forbi området. Jeg er ikke helt enig med ham i, at det er måden at gøre det på, for jeg har ind i mellem problemer med, at hun ”spørger efter hjælp” i det frie søg. Nå, men vi fik 12 point for opgaven, hvilket jeg var godt tilfreds med.

Desværre medførte 2 x 0, at vi ikke bestod prøven, men det var rigtig dejligt at prøve kræfter med en åben klasse. Gitte/Pepsi og Søren/Aiko var oppe i begynderklassen. Pepsi knaldapporterede det bedste hun havde lært, så der var ikke-bestået til Gitte og Pepsi. Aiko og Søren, derimod, gjorde racen stor ære ved at blive andenvinder med 90 point (ud af 100) kun to point mindre en 1. vinderen. Det var en meget stolt Søren, der var oppe og tage imod præmien. Et stort tillykke til dem begge med den meget flotte præstation.

Som sædvanligt var det en fornøjelse at være på prøve i DRK. Man møder så mange søde og imødekommende mennesker, som er meget interesseret i tolleren. Og selv her 8 måneder efter DRKs generalforsamling hører vi igen og igen fra DRK-folk, at de synes, at det var rigtig ærgerligt, at tolleren ikke blev en del af DRK. Tak til Pernille for igen at omtale tolleren så positivt.

Uge 44

Lørdag var vi en tur i Haunstrup sammen med Gitte, Pepsi og Movie. Gitte ville gerne træne lidt anti-knald og lidt dirigeringer. Mens vi ventede på Gitte, fik Chili og Daisy lov til at stæse rundt.. Leif tog en række billeder, og da vi fik kikket på dem, blev vi lidt forbavsende. De kan vist bruges til en bog om hundesprog!

Se billedserien her

Da Gitte var kommet, startede vi med en række markeringer, der ikke skulle hentes - med skud. Det gibbede godt nok i hundene, men de blev siddende - stort set :-). Bagefter lavede vi nogle markeringer, som måtte hentes. Lis havde lagt et frit søg ud i et større, skrånende område. Den øverste række lå oppe på toppen af en skråning - ja, faktisk lå nogle af dem lidt ned på den anden side af skråningen. Chili og Pepsi var ikke så meget på dupperne, mens Daisy gjorde det rigtig flot.

På vej tilbage fra området med frit søg, lavede vi nogle ligeud-dirigeringer ned af en sti - ca.100 meter. Dette klarede alle tre hunde perfekt.

Da vi kom tilbage til bilerne, var det Movies tur til at arbejde lidt. Vi kastede nogle markeringer til hende, mens Gitte langsomt rykkede længere og længere væk fra nedfaldsstedet. Movie klarede opgaven rigtig flot og mangler nu kun at lære at blive siddende, uden at Gitte holder hende.

Søndag var der kredstræning i Haunstrup. På trods af at flere var til udstilling i Herning, var vi alligevel seks tollere og en labrador. Efter de indledende øvelser (lydighedstræning), blev der lavet tre poster: Markering med distraktion, liniemarkeringer og alm. markeringer. Efter en lille frokostpause var der igen mulighed for at lave nogle markeringer - nogle fik dobbeltmarkeringer, mens andre fik enkeltmarkeringer. Vi sluttede af med en god gammel traver: Huskedummier.

Søndagsvejret viste sig fra sin allerbedste side: Høj solskin, polarblå himmel og ingen vind. Hvad mere kan man ønske sig sådan en søndag i november?

Uge 43

I søndags var vi en tur i Aalborg for at træne med Jan og Sofus. Jan havde inviteret os op til et rigtig spændene og kuperet terræn, hvor han ofte træner med DRK. Vi havde medtaget vildt og en kaster (Kristian ).

Vi lagde blødt ud med et rundstykke og en kop te, og hundene fik lov til at tisse af og strække benene efter køreturen. Så startede vi med markeringer, hvor vi gradvis gjorde afstanden længere, ligesom terrænet blev mere og mere kuperet for hundene. Markeringerne var med skud, og vi brugte duer og ænder. Alle hundene klarede det flot, og det var dejligt at se, at Jans indsats med anti-knald-træningen har båret frugt. Sofus sad på sin rumpet, indtil han blev sendt. Han var meget opmærksom, men han blev siddende. Det gjorde Daisy nu også, men det er jo heller ikke under træning det er galt.

Derefter lagde jeg et frit søg ud på et lille område. Søget var med ænder, fasaner, en kanin og en skarv. Hundene skulle ned af en bakke og over en bred sti for at komme op i området, hvor søget var. Alle hundene gjorde det rigtig flot. Sofus var den første ude, og han ramlede lige ind i skarven. Spændende hvordan han ville reagere, da han vist aldrig har prøvet skarv før. Han brugte lige lidt tid på at få ordentlig fat, men så var det også hjem og aflevere dyret til den meget stolte hundefører. Daisy var næste hund, og hun fandt straks kaninen. Chili kom hjem med en and, og over hele linjen var der spontane opsamlinger.

Så gik vi over til lidt dirigeringer. Vi lagde vildt ud flere steder: Direkte på en sti, op på en høj, og ud til siderne, så der skulle dirigeres hhv. til venstre og højre. Det klarede hundene også rigtig fint. Eneste øv var Chili, der ikke var for pjattet med skarven. Hun endte dog med at tage den – indtil flere gange – men jeg er godt nok noget træt af hendes slinger mht. vildt. Sidst vi brugte skarv i træningen, tog hun den uden problemer.

Efter ca. 3 timers træning gik turen hjem til Kirsten til en dejlig frokost og siden eftermiddagskaffe. Dejligt. Leif og Jan fik selvfølgelig talt kamera og fotografering, og Leif fik Jan til at hjælpe sig med at indstille nogle linser.

Det var som altid en fornøjelse at være sammen med Jan og Kirsten – og tak for god træning og dejlig mad. Næste gang ses vi længere sydpå!

Uge 42

Ah, efterårsferie. Det var tiltrængt med lidt ferie. Jeg holdt fri hele ugen, mens Leif måtte nøjes med onsdag-fredag.

Lørdag kom Majbeth og Amalia og deres to labradors, Luca og Cleo. Majbeth er min brors kone, og Amalia er deres datter. Det var egentlig aftalt, at Amalia skulle herover for at gå til brugsprøve ifm. Retrieverdagen i Skjern. I mellemtiden havde hun bestået brugsprøven på Sjælland, og det var jo meget godt, da Retrieverdagen blev aflyst. I stedet hoppede vi med på en gang smugtræning ved Gindeskov Krat sammen med 6 andre hunde. Det var en rigtig hyggelig dag med dirigeringer af forskellig slags og en stort og dybt frit søg, hvor man det meste af tiden ikke kunne se hundene. Der var naturligvis også tid til at drikke kaffe, spise Gittes mægtig gode hjemmebagte snegle og snakke. Efter fire timer var det tid til at køre hjem igen med fire meget trætte hunde.

Mandag tog Leif Amalia og Majbeth + de fire hunde med en tur til Haunstrup for at få trænet lidt. Jeg blev hjemme med ondt i halsen og en forkølelse, som ikke var blevet bedre efter 5 meget kolde og våde timer i Legoland tidligere på dagen.

De øvrige dage var afslappende for hundene – ingen hård træning. Søndag var jeg så inviteret til tøsetræning med Henriette og Alba. Henriette har taget initiativ til søndags-tøsetræning og har inviteret en masse hundefolk fra det meste af regionen. Det er langt fra alle, jeg kender. Men det er jo fint at lære nye hundefolk at kende. Søndag var det dog lutter kendte mennesker, Randi, Helle Poulsen og Mette. Træningen foregik ved Momhøje Naturcenter, og det var et rigtig spændende område. Henriette havde tilrettelagt træningen, og det var både spændende og udfordrende:

Vi startede med enkelt- og dobbeltmarkeringer i et meget kuperet terræn, hvor hundene oftest ikke kunne se nedfaldsstedet. Dernæst var der endnu en dobbeltmarkering, hvor finten var, at efter første hjembragte dummy, skulle hundene sendes på en dirigering. Først herefter kunne anden markering hentes. Det var lidt svært at overbevise Chili om, at hun lige skulle hente dirigeringen til mig, inden den sidste markering skulle hentes, men det lykkedes da til sidst. Og der var ingen slinger i valsen mht. hvor den sidste markering lå. Dygtig hund!

Vi øvede også lidt spring over hegn med hundene. Det er ikke noget, som Chili og jeg kommer til at stifte bekendtskab med, men da flere af de andre hunde går i vinderklasse, på A-prøver og på praktisk jagt, så er det en god ting at kunne.

Vi sluttede af med et meget stort frit søg, hvor Chili bare var dygtig. Vi var tre hunde om 20 dummyer, og Chili hentede 9 af dem hjem. Der var ingen problemer med at sende hende ud efter de første 3-4 dummyer, og det var bare dejligt at mærke hendes iver og arbejdslyst.

Da vi kom hjem – efter den obligatoriske kaffepause (med chokolade) og snak, var der dømt sofa. Chili var helt færdig og sov resten af eftermiddagen og hele aftenen. Dejligt med en hund, som føler, den har lavet noget.

Uge 40

Weekenden har stået i hundetræningens tegn.

Lørdag havde vi en aftale med Martin om at træne sammen i Haunstrup. Vi startede med nogle markeringer, hvor træningen bestod i, at nogle hunde skulle have aflært at knaldapportere, mens andre skulle vænne sig til, at ”dommeren” sagde ”værsgo” uden at tolke det som om, at det var carte blanche til at smutte. Det gik rigtig fint.

Vi arbejdede også med dirigeringer og vandmarkeringer. Begge dele gik fint. Martin har haft lidt problemer med aflevering til hånd efter vandmarkeringerne, men det er der godt styr på nu.

Jeg havde egentlig tænkt mig at bage en posefuld boller, som vi kunne styrke os på, men Leif havde andre planer. For nogen tid siden købte han en lille Weber gasgrill (en bordmodel). Den skulle med til Haunstrup, og så skulle vi have hotdogs. Det var slet ikke nogen dårlig idé, og vejret passede jo lige til sådan en gang udendørs picnic. Som Martin sagde: ”I gør sgu da ikke noget halvt”.

Fotograf: Martin Degn Fotograf: Martin Degn

Fotograf: Martin Degn Fotograf: Martin Degn

Søndag var der tollertræning. Vi var 10-11 hunde. Vi startede med den sædvanlige lydighed. Herefter var der tre poster: Huske-dummyer, dirigering og enkelt- og dobbeltmarkeringer.

Huske-dummyerne var som sædvanlig tre styks dummyer lagt ud med ca. 20 meters afstand. Dummyerne skulle hentes indefra og ud. Det er en rigtig god øvelse, som Jørgen bruger meget. Sværhedsgraden kan tilpasses, så den passer til de fleste hunde.

Dirigeringen var ca. 50-60 meter med to startsteder. Vanskeligheden var, at fra den lange afstand skulle hundene først passere en bred sti. Ude i terrænet var der derudover to små stier, som skulle passeres, inden de kom ud til dummyen. Det er utroligt, hvad sådan et terrænskifte kan betyde for hundene. En rigtig god øvelse at træne. De mindre øvede hunde tog dirigeringen fra den korte afstand, og skulle dermed ”kun” over de to små stier. Det voldte nogle af dem problemer.

Sidste post var markeringer. Vi startede på tæt afstand og fik først to enkeltmarkeringer (en til hver side). Herefter blev der kastet dobbeltmarkeringer samme sted. De mere erfarne hunde gik så ud på længere afstand, hvor det samme gentog sig. En rigtig god måde at bygge en dobbeltmarkering op på.

Vi sluttede af med vores kastekonkurrence. Jeg er droppet ud af konkurrencen. Jeg er så dårlig til at kaste, så mine dummyer landede altid så lang fra de andres, så jeg kunne bruge dem som dirigeringer til Chili J Det gælder jo ellers om at vinde ”Den Gyldne Dummy”, som skifter ejer hvert halve år.

Endelig havde Gitte et par duer og en krage med. Jeg arbejdede lidt med Chili og kragen, og det gik rigtig fint. Ingen tøven i opsamlingerne.

Uge 39

Det har været en stille og rolig uge.

Jeg havde sidste træning med overgangsholdet mandag. De er rigtig dygtige, og der er mange ting, der er faldt på plads nu. Der er dog stadig lidt lydighed, der kunne være bedre for nogle J

Onsdag var der sidste træning i Skjern. Jeg havde en anden aftale, så Kristian sprang til og førte Chili. Ikke en let opgave når man er 12 og meget mere blid end mor! Men som når han fører Daisy, så er der bare nogle ting, som han gør meget bedre end Leif og jeg. I onsdags var post 1 to enkeltmarkeringer med duer. Chili knaldede godt nok for ham på den ene, men til gengæld er der ingen, der tidligere har set Chili samle vildt op så spontant og hurtigt. Der er nok nogle gamle ”lig i lasten” mellem Chili og mig, som vi skal have kikket lidt på.

Post 2 var en markering over den brede del af åen. Der var rigtig meget strøm i, og Leif besluttede, at hverken Chili eller Daisy skulle afprøves på den post. Til gengæld var post 3 lige noget for både Leif og Kristian, da det var de traditionelle afslutningspølser! Her scorede de begge maximumpoint J

Søndag havde Martin og jeg arrangeret en ganske officiel afslutningsprøve for overgangsholdet. Vi havde lavet det som en wt med fem poster. Post 1 var en enkeltmarkering/dobbeltmarkering med skjult nedfaldssted, post 2 var to frie søg (ét med bl.a. sokker, sko, kasketter etc. og ét traditionelt). Post 3 var en walk-up med to enkeltmarkering. Post 4 var en enkeltmarkering/dobbeltmarkering på vand, og post 5 var en dirigering på ca. 40 meter uden stop.

Holdet var jo krympet til 3 personer, og da Helle ikke dukkede op, var det kun Gitte og Svend, der skulle i ilden. De klarede det begge rigtig flot, men Svend og Molly gjorde det lidt bedre og vandt.

Fotograf: Martin Degn

Nu går vi ind i en periode uden DRK-træning. Til gengæld er jeg blevet koblet på et tøsehold hver lørdag, og det glæder jeg mig til. Vi skal skiftes til at arrangere træningen. Der er selvfølgelig også træningen i kredsen, og så skal vi jo også selv ud og træne Søstrene Østrogen.

29. september 2010

Tillykke til Star Wars-kuldet, som fylder 4 år i dag. Vi håber, de får en god dag og bliver lidt forkælet. Vi tænker også på Sofus og Simba fra dette kuld, som desværre ikke er blandt os længere.

Uge 38

Så er endnu en uge gået, og årets sidste officielle working test er overstået.

Onsdag var der som sædvanlig markprøvetræning i Skjern. Chili startede rigtig godt ud med en dobbeltmarkering på hhv. vand og land. Vand blev hentet først, men der var ingen tvivl hos hende om, hvor landmarkeringen lå. Det var direkte ind i buskene og hente den og direkte hjem.
Der er skruet lidt ned for ambitionsniveauet mht. Daisy, og hun fik derfor først en enkeltmarkering på vand, som hun hentede uden problemer. Derefter fik hun en enkeltmarkering på land, som hun også hentede til UG. Herefter fik hun en dobbeltmarkering de samme steder, og hun hentede dem, som om hun aldrig havde lavet andet. Godt vi er gået tilbage til opbygning igen, det har Daisy brug for.

Næste post var en fremadsendelse med stop og herefter en venstre dirigering. Jeg fik stoppet Chili men havde svært ved at få hende til at falde til ro og tage imod direktioner. Jeg rykkede derfor frem, for at mindske afstanden til hende, når jeg stoppede hende. Herefter gik det bedre, selv om hun gerne må slippe den overbevisning, at hun selv ved, hvad hun skal og derfor ikke behøver høre på mig.
Daisy er faktisk ved at blive skrap til at lytte til Leifs fløjte, så hun blev sendt fremad. Der var dæleme fart på, men da Leif blæste stop ude på ca. 30 meter, stoppede Daisy prompte. Herefter fik hun en venstre dirigering og gik lige ud de sidste ca 20-30 meter, samlede op og kom fint hjem.

Vi gik herefter over til en post med en enkeltmarkering. Når den var klaret, flyttede man sig 25 meter til venstre og fik en dobbeltmarkering på linje, hvor den først kastede faldt samme sted som enkeltmarkeringen. Dummyerne var mørkegrønne og blev kastet op mod en mørkegrøn baggrund i skumringen, hvilket bestemt ikke gjorde opgaven lettere. Det gik nu fint nok, bortset fra at mange af hundene (inkl. Chili) havde lidt problemer med at komme over færten fra den 2. kastede, som faldt tættest på hundene. Chili fik sig dog løsrevet og kom hjem med en dummy.
Daisy havde ikke problemer med den første enkelt markering, men da de blev smidt på linje, havde hun lidt svært ved at finde dummyen. Hun markerede den fint, retningen var bare lige på, men så sprang hun faktisk lige over dummyen og kom lidt væk fra nedfaldsstedet. Hun kom dog tilbage og fandt dummyen efter lidt tid, men det er noget, der skal øves noget mere på. Ved næste markering skulle hun hen over færten fra den første, og det gik faktisk nogenlunde. Hun stoppede lige op men gik så videre og fik samlet dummyen op. Næste runde gik det helt op i fisk, så vi skal øve.

Vi sluttede af med et frit søg på vildt. Det her var så en af de dage, hvor Chili ikke var særlig vildtspontan. Hun løb først ud til en and, som hun ikke havde lyst til at samle op, før mor havde talt med store bogstaver. Derefter gik det dog rimeligt, og hun kom hjem men en bunke duer. Kaninen blev samlet op af en anden hund, så jeg lavede en dirigering på kaninen efterfølgende, og den fik hun også med hjem
Daisy var igen ude i det frie søg med en hund, hun ikke følte sig tryk ved. Hun kom dog hjem med en due, kanin og en and, og så holdt Leif hende hjemme.

Daisy skal nu her i vinterperioden køres nogle trin tilbage i sværhedsgraden, når vi træner, så vi får bygget det hele op igen. Hun har været meget presset, og som hundefører er det ikke altid, man opdager det, før det er for sent. Så nu skal det stille og roligt bygges op igen, for selv de mest simple opgaver, som hun har kunnet i søvne, har hun kludret i. Og så er der ingen anden vej, end at gå tilbage i sværhedsgraden. Daisys fører skal også øve sig på, ikke at blive så utilfreds, når tingne ikke lykkes. Daisy er meget sensitiv overfor Leifs humør, og man kan se på lang afstand, hvornår han er utilfreds, for så spænder hele hans ryg op.

Lørdag var der så wt i Sydjylland – nærmere bestemt Søndre Plantage i Varde. Det var et rigtig dejligt område i en stor grusgrav. Posterne var gode, men igen måtte vi konstatere, at Daisy er for let i røven.

De lagde ud med en enkeltmarkering. Dommeren trak tiden, inden Leif fik lov til at sende, og det var for meget for Daisy. Vupti, var hun af sted. Denne gang reagerede Leif, og han fik standset Daisy og kaldt hende hjem. Hun fik ikke lov til at hente dummyen efterfølgende. Om det har haft en effekt på hende, at hun for en gangs skyld ikke fik succes med at hente ”byttet” på trods af en knaldapportering, er ikke til at vide, men hun knaldede ikke mere den dag.

Post 2 var en vandmarkering i et lille vandhul. Leif ”holdt” Daisy med en hånd foran, og hun knaldede da heller ikke. Hun markerede flot og kom fint hjem med dummyen. Her tabte hun den desværre, inden Leif fik fat i den. Dette kostede, så Leif indkasserede 5 point her, da der selvfølgelig også blev trukket for, at Leif ”holdt” hende.

Post 3 var to enkeltmarkering – en på vand og en på land. Igen ”holdt” Leif Daisy for at undgå knaldapporteringer. Vandmarkeringen faldt i nogle siv, og Daisy spurtede i første omgang forbi dummyen. Hun fandt dog hurtig ud af, at hun var kommet for langt, og fik samlet dummyen op på vej hjem. Dog tabte hun den, inden Leif fik den i hånden. Landmarkeringen var imidlertid bare flot. Det hele gav 10 point.

Fjerde post var en tramp. Her gik det ikke så godt, for på vej ud var Leif så koncentreret om, at Daisy ikke skulle knalde, når skuddet lød. Han så derfor ikke dummyen blive kastet og glemte at sige ”markér” til Daisy. Hun så den derfor ikke. Leif fik dog sendt Daisy ud i området, og hun var også lige omkring det sted, hvor den faldt ned (fortalte dommeren), men hun fik den desværre ikke med hjem, og det gav så et nul. I det mindste knaldede hun ikke.

Post fem var en enkelt markering, som Daisy klarede fint. Derefter var der en dirigering, som vi selv skulle lægge ud. Her blev Daisy trukket for et lille piv, ellers gik det fint, og det gav 15 point.

Post tre, som var to enkeltmarkeringer til begynderklassen og et retningsbestemt søg til åben og vinderklasse, havde kun én hjælper, som var døden nær af overanstrengelse. Jeg tilbød derfor min hjælp, som blev modtaget med kyshånd. Derfor tilbragte jeg resten af dagen med at lægge dummyer ud til det retningsbestemte søg. Det var lærerigt og interessant at sidde og se de forskellige hunde.

Daisy var jo ikke den eneste toller, der deltog i lørdags. Søren og Aiko havde også fundet vej til Varde. De havde også et par knaldapporteringer eller tre, men lavede ellers et flot stykke arbejde. Jeg håber ikke, det bliver sidste gang, at Søren og Aiko har lyst til at prøve kræfter med DRKs working tests.

Søndag tog jeg begge hunde med til Haunstrup. Der var ingen træning på programmet – kun en dejlig lang gåtur i regnvejr. Hundene nød det, og der var basis for noget afslapning om eftermiddagen.

I november er der en uofficiel working test i Region Midtjylland. Jeg har tænkt mig at tilmelde Chili. Jeg savner at gå på prøver. Det er altså ikke helt så sjovt at kikke med fra sidelinjen. Gitte har allerede meldt Pepsi til, og jeg håber da, at andre af vores toller-trænings-venner også får meldt deres hunde til.

Mandag aften var sidste gang træning med overgangsholdet. Den officielle afslutning er dog først på søndag, hvor vi har planlagt en lille prøve til dem – med indbyggede overraskelser.

Onsdag slutter markprøvetræningen i Skjern. Så skal vi til at have kikket på, hvad og hvor vi skal træne fra næste sæson.

Uge 37 – fredag
I går tog jeg turen til Århus Dyrehospital, hvor Claus Bundgaard skulle øjenlyse Daisy. Hun har jo bl.a. været rigtig dårlig til at markere det sidste stykke tid, og selv om vi begge tror, at det mere skyldes overtræning og for svære opgaver, så besluttede vi at få hende øjenlyst. Hun er jo testet affected med CEA, og der kunne jo være sket et udvikling, der medførte en svækkelse af synet. Dette var heldigvis ikke tilfældet. Daisys øjne var rigtig fine, og der var INTET at komme efter. Vi blev enige om, at vi tjekker hende hver 3. år for at se, om der sker en udvikling.

Så nu hedder opskriften for Leif (og Daisys) vedkommende: En nedjustering af ambitionsniveauet. De øvelser, vi træner til markprøvetræningen i Skjern, kan sagtens gøres lettere. En trippelmarkering kan ændres til en dobbeltmarkering. En markering med en dirigering først kan deles op i to øvelser, og det er tilladt at gå tættere på markeringerne, hvis afstandene er meget lange.

Der er wt i Sydjylland næste lørdag, og efter denne prøve, så skal der nok også skrues lidt ned for træningsiveren, så der bliver lidt mindre træning med lidt lettere øvelser. Hvis Leif kan overholde dette, så er jeg sikker på, at de går 2011-prøverne i møde på en mere positiv måde.

Uge 36
Ugen bød på den sædvanlige markprøvetræning i Skjern og en working test i Skive.

I Skjern havde vi vildt på alle posterne. Chili og jeg lagde ud med et frit søg med kaniner, ænder, duer og en enkelt edderfugl. Chili er aldrig til at greje, når det handler om vildt. Nogle gange tager hun det uden problemer, men andre gange opfører hun sig, som om hun aldrig har set noget, der er mere ulækkert. Onsdag var én af de gode dage. Hun hentede først en due. Så løb hun ud til kaninen, som lå i første række. Efter at have snust til den, gik hun fra den. Jeg opfordrede hende til at tage den, og gik ud i søget. Men i mellemtiden blev kaninen taget af en anden hund (vi arbejder flere hunde sammen i søget). Nå, men hun kom så ind med lidt flere duer og en and. Bagefter bad jeg om at få lagt kaninen og edderfuglen ud. Og sørme om hun ikke hentede begge dele uden problemer.

Det var for øvrigt en noget blæsende aften, og det var sjovt at se, hvordan færten bevægede sig rundt i området. Hver gang vi tænkte, at NU fik de færten, så skete der intet. Men pludselig fik de fært et sted, hvor vi ikke lige havde ventet det, og vupti - hen og samle op.

Daisy startede søget med fuld fart, og kom hurtig hjem med en kanin. Efterfølgende, når den anden hund i søget var på vej hjem, blev Daisy sendt igen og kom med en and og en due. Men så fik Leif igen svært ved at sende Daisy ud i det søget. Hun føler sig trykket derude af den anden hund, men Leif gik med hende et stykke ud i søget, og så kom hun da også derud igen og kom hjem med en and. Herefter stoppede Leif.

Næste post var en dobbeltmarkering med duer. Her gik det også bare rigtig fint. Vi fik prøvet den nogle gange, og der var ingen problemer.Daisy lavede nogle elendige markeringer, men det endte da med, at hun fik begge fugle med hjem.

Post 3 var en dirigering med knæk og en kanin for enden. Jeg fik sendt Chili fint ud, men hun slog lidt af hen mod kaninen. Jeg fik hende dog stoppet og sendt til højre, hvor hun uden problemer samlede kaninen op og kom hjem med den. Dygtig pige!

Daisy fulgte i starten den lige linje, men derefter slog hun også blødt af til højre. Leif fik hende stoppet hurtigt og fik hende dirigeret til venstre over mod stokken, hvor det var meningen hun skulle stoppe, Da Daisy kom derover, blev der fløjtet stop. Derefter fik hun håndtegn til at gå til højre. Hun løb lige over til kaninen, samlede op og så hjem til Leif - rigtig flot.

Sidste post var egentlig en dobbeltmarkering med duer (én på vand og én på land), hvor der så lige var en kanin, der først skulle hentes i en dirigering. Vi ændrede posten lidt, så Chili først fik dobbeltmarkeringen og bagefter dirigeringen. Der var ingen problemer med markeringerne, og selv om det tog noget tid i vandet, så huskede hun den, der var faldet på land. Ved dirigeringen tog Chilis ego lidt over. Hun var overbevist om, at hun havde styr på, hvor kaninen var, og det krævede lidt arbejde fra min side at få hende til at forstå, at hun skulle gå efter mine instrukser. Men det lykkedes til sidst, og hun kom fint hjem med en kanin, som efterhånden var blød som gelé indvendig.

Leif valgte at få kastet en due - først på vand og derefter på land. Nu blev Daisy vendt om og skulle tage den dirigering, som var lagt ud skråt over en vej 30-40 meter længere hende. Efter en del blæsen i fløjten, så Leif var helt blå i hovedet, lykkedes det da at få hentet kaninen. Tror Daisy var meget oppe og køre over de markeringer, hun endnu ikke havde fået lov at hente. Nå, men dem fik hun så lov til at hente efter dirigeringen og det gik helt op i hat og briller, men hjem kom de.

Jeg var specielt glad for, at Chili uden nævneværdige problemer tog kaniner og edderfugl. Specielt kaninerne har jeg haft store problemer med men ikke i onsdags.

Fredag var vi en tur i Haunstrup for at træne lidt markeringer. Daisy har været ekstrem dårlig til at markere et stykke tid, og det var hun også fredag. Derudover er hun begyndt med ikke at ville komme helt hjem til Leif og aflevere. Hun smider byttet en meter fra ham, eller værre – lægger sig og tygger i det. Vi har talt meget om, hvad der foregår. Hun har altid været utrolig skarp på markeringerne, men det sidste lange stykke tid har det været noget hø. Jeg har nu bestilt tid til en øjenlysning hos Claus Bundgaard på torsdag. Daisy er jo affected med CEA, og vi vil have undersøgt, om der er sket en udvikling. Vi tror - og håber – det ikke, men det skal selvfølgelig undersøges. Vi tror mere på, at alle de mærkværdigheder, som Daisy er begyndt med, skyldes at der bliver forlangt for meget af hende. I Skjern er mange af posterne på vinderklasse-niveau, og det er nok for hård kost for vores hunde. Og da Daisy ikke er en hund med enorm stor selvtillid, så reagerer hun på, når tingene ikke lykkes, og især når hun af den grund får en konflikt med Leif. Vi har lovet hinanden, at vi skal være bedre til at sige fra og gøre øvelserne lettere. F.eks. den dobbeltmarkering med dirigering, som vi havde i onsdags. I stedet for at lave en stor konflikt ud af det ved at kræve øvelsen udført, som den er sat op til, så bør den laves om til to individuelle øvelser med en dobbeltmarkering og herefter en dirigering. Det samme med svære trippelmarkeringer – vi må lave dem om til dobbelt eller gå tættere på. Der er mange måder, hvorpå man kan gøre en post lettere, og det skal vi være bedre til.

Lørdag var der officiel wt i Skive. Det var dejligt at se Ulla, Søren og Connie på hjælperposter ude i terrænet. De har et vildt godt terræn i Skive, så vi havde glædet os til at komme af sted. Det startede da også fint med et retningsbestemt frit søg i et lille område med bevoksning. Der var sat tre minutter af til hver hund, og der skulle hentes fire dummyer. Efter 1½ minut havde Daisy udført den opgave. Leif fik 16 point, da der blev trukket for, at Daisy lagde én af dummyerne på jorden for at få bedre fat. Desuden var dommeren ikke helt tilfreds med, at Leif sad på hug og tog imod Daisy.

Foto: Kirsten Schäffer

Næste post var en enkeltmarkering, hvor markeringen landede nede af en skrænt ved siden af en å. Den gav dommer Gitte Roed 19 point for. Det ene point blev mistet på, at Daisy kom med et ganske lille pib, da hun blev sendt. Det var for øvrigt også en post med tidsbegrænsning, men det var slet ikke aktuelt for Daisy.

Foto: Kirsten Schäffer

Næste post var to enkeltmarkeringer med Kaj Falk som dommer. Og her gik det galt. Daisy knaldede på begge markeringer. Ved anden markering stod Leif endda med en hånd foran hende! Det gav jo selvfølgelig et stort, flot 0.

Post 4 var en vandmarkering på åbent vand. Igen et knald fra fru Daisy og derfor igen et 0 til hr. Leif.

Sidste post var en trampejagt med to enkeltmarkeringer. Første markering gik fint. Daisy blev siddende, hun markerede flot og afleverede perfekt. Ved næste markering gik det imidlertid galt. Knald-bum og nullet var hjemme.

Leif var forståeligt nok temmelig ærgerlig over dagens performance. Nu havde han lige fået styr på det knalderi, og så gør hun det skisme igen. Daisy vil hermed gerne ansøge Delphi om genindmelding i ”Foreningen af Knalddygtige Tollere”.

Næste wt er om to uger i Sydjylland. Her er planen, at Leif reagerer, når Daisy knalder. Hun skal kaldes tilbage, og så skal hun ikke sendes på markeringen. Hun har nu lært, at der ikke sker en skid, når hun knalder. Leif reagerer ikke, og hun får sin belønning ved at hente dummyen. Det skal vi lige have ændret på.

I går havde jeg overgangsholdet til træning. Da én af dem var nødt til at melde afbud, var der kun to! Martin er i Norge for at skyde løs på alt, hvad der rører sig, så jeg havde taget Leif med. Vi øvede afleveringer fra vand, og det gik rigtig fint. Så havde vi lavet en lang dirigering, hvor hund og fører gradvis rykkede længere og længere væk – og hvor dummyen blev vist hver gang. Det blev da også en kæmpe succes for begge hunde. De var ude på 100 meter uden problemer. Til sidst lavede vi lidt højre/venstre dirigeringer i firkanten, og det gik også rigtig flot. Vi bestræber os på at lave poster, der stort set ikke kan mislykkes, så hundene får succes hver gang, og det lykkes faktisk rigtig godt. Det er super hyggeligt at have så lille et hold (3 stk.), som samtidig er så homogene.

Vi havde taget vores egne hunde med og var i Haunstrup 1 time før træningen startede, så vi havde tid til at træne lidt med dem. Daisy fik lov til at sidde på plads ved Leif, mens der blev markeret og kastet 14 dummys, og der blev skudt til hver og en, og Daisy var som naglet til jorden - ingen tegn på at ville knalde.

Uge 35

Denne dejlige september-weekend har bl.a budt på working test hos DRK i Nordjylland. Det var kun Leif og Daisy, der havde fornøjelse, da Chili jo er prøve-pensioneret. Jeg var dog med som støttepædagog.

Jan og Sofus deltog også, og dette var deres første møde med DRKs working test. Jan har skrevet en udførlig beretning på hans hjemmeside.

Første post for Leif og Daisy var en vandmarkering på blankt vand. Daisy sad pænt stille, gik først, da hun blev sendt, og svømmede lige ud og hjem og afleverede dummyen fint til hånd. Brinken var noget stejl, men da Daisy jo ikke er tung i røven, kom hun op uden problemer. Dommer Hans Jørgen Lundgaard havde ikke noget negativt at bemærke om Daisys arbejde, som blev belønnet med 20 point.

Næste post var en enkeltmarkering på land. Dummyen faldt nede i noget birkekrat, og hundene skulle passerer en lille bæk derud. Startstedet var på en høj med en noget stejl ”nedkørsel”, og Daisy satte bremsen lidt i på vej ned. Hun fandt dog fint ud til dummyen, samlede op og afleverede pænt til hånd. Dommer Marianne Ankjær gav 16 point for præstationen, da hun vurderede, at Daisy var lidt trykket af terrænet.

Så kom næste post, som igen var en enkeltmarkering. Denne gang var terrænet et smalt åbent område mellem træbevoksning. Dommer Hanne Søndenbro mente, at Daisy gjorde det til 18 point, og det var Leif godt tilfreds med. J

Så var der tid til en tiltrængt frokostpause, hvor det var muligt at bruge nogle penge på grej. Dejligt. Jeg kom derfra med to vildsvinedummyer, en rævedummy og et par canvasdummyer, så jeg fik også noget ud af dagen.

De to sidste poster var en tramp og et frit søg. Leif og Daisy lagde ud med trampen, som var lagt i noget sumpet moseområde, hvor det næsten var umuligt at gå. I alle tre klasse skulle to hunde op samtidig. I begynderklassen var den ene hund koblet, mens den anden gik fri ved fod. På tegn fra dommeren skulle hundene sidde. Derefter blev der kastet og skudt, og så skulle dummyen naturligvis hentes. Leif og Daisy var oppe sammen med Jan og Sofus. Om det var frokostpausen eller Sofus’ tilstedeværelse, der fik Daisy til at knalde, er vi ikke helt klar over – måske var det en blanding af begge dele. I hvert fald havde hun ikke tid til at vente på Leifs ”apport”. Hun skulle bare have hentet den dummy, inden Sofus blev sendt. Øv bøv. Det indkasserede de selvfølgelig 0 point for. Det gik dog endnu værre med Sofus og Jan. Sofus var heller ikke den mest tålmodige hund, og det gav sig udslag i en del piben. Han fik derfor serveret et 0, og fik ikke mulighed for at hente en markering.

Sidste post var et frit søg. Søget var det samme for alle klasser, og da det startede temmelig langt ude, havde man i begynderklassen valgt at kaste en markering med skud bagerst i søget. Dette for at gøre det lettere for begynderhundene at komme helt ud, hvor søget begyndte. Daisy sad fint på rumpen og ventede på Leifs tilladelse. Herefter var det ud og hente to dummyer, som blev afleveret i flot stil. Det var også Hanne Søndenbro, der var dommer på denne post, og hun belønnede indsatsen med 20 point.

Dagens indsats gav altså 74 point – men også det 0, der gjorde, at prøven ikke var bestået. Rigtig ærgerligt, da Daisy ellers arbejdede formidabelt. Men som altid lærer man noget, når man er af sted på prøve, og her lærte Leif så, at hvis Daisy skal op med en anden hund, så glæder det om at arbejde hårdt på at få hende til at blive siddende J

Søndag kørte jeg 3½ time til Bagsværd og 3½ time tilbage igen. Imellem de to køreture holdt vi bestyrelsesmøde i Tollerklubben. Hele bestyrelsen – med undtagelse af Annette Stentsøe, som netop er indtrådt i Brian Esbensens plads – valgte at trække sig med udgangen af september. Årsagerne til dette kan læses på klubbens hjemmeside. Jeg føler en stor lettelse over ikke at skulle bruge så meget tid på bestyrelsesarbejdet fremover. Samtidig føler jeg en sorg over, at det er gået den vej, for jeg synes, at vi har gjort en stor og god indsats, og der er stadig mange ting, der skal gøres. Jeg har samtidig valgt at udtræde af klubbens sundhedsudvalg. Nu vil jeg bruge min tid og kræfter på egne hunde og DRK.

Vi har jo haft et par poster omhandlende vores hundes dårlige vaner med at hugge bagemargarine og vindruer. Her forleden havde jeg ikke fået lukket køleskabet ordentligt om morgenen, og det betød, at resten af en portion flødekartofler, et helt rugbrød og en pakke fersk hakket oksekød forsvandt ned i deres maver. I går var de alene i ½ time, og her brugte de tiden på at tømme skraldespanden for spiselige sager. Der skal vist gøres en indsats her!

Den kommende uge byder på træning af overgangsholdet i aften og vores egen markprøvetræning på onsdag. Derudover skal vi nok til Haunstrup et par gange og træne selv. Leif og Daisy har jo endnu en working test på lørdag i Skive. Her satser vi på, at der ikke uddeles nuller til Daisy.

Uge 34

Vi fik en trist meddelelse i søndags fra Kathrine og Bjarke i Horsens. Efter tunge overvejelser har de fået Simba
(WT Luke Skywalker) aflivet.

Simba viste allerede ved hvalpetesten, at han var en lille uselvstændig hvalp, der virkelig skulle have styrket sin selvtillid og selvværd. Hvalpetesteren foreslog, at vi skulle beholde ham, indtil han var 11-12 uger gammel for at give ham al den positive ballast med, som vi kunne.. Bjarke og Kathrine ville selvfølgelig gerne have deres dreng hjem, og efter at have talt det grundigt igennem og aftalt, at Simba i sit eget tempo skulle introduceres for den store verden, blev han hentet som 8 ugers hvalp. Der var på det tidspunkt ingen børn i familien, så der var masser af tid at bruge på Simba.

I forbindelse med at vi fik testet Daisys kuld, blev Simba færdigtestet (den første test blev afbrudt), og her viste han rigtig gode takter.

Simba har været højtelsket af Kathrine og Bjarke, og Simba elskede dem i ligeså høj grad. Desværre har der på det seneste været nogle tilfælde, hvor han helt uprovokeret og uden varsel har bidt efter folk, der har kælet med ham. Han har først taget imod kærtegnene, men pludselig var det som om, at han blev fjern i blikket og så snappede ham. Her til sidst gik det så ud over naboen, som Simba kender godt, som måtte en tur på skadesstuen.

Simba har været kikket på af en adfærdsbehandler, men det har ikke hjulpet. Det er ikke til for nogen at leve med en hund, man ikke ved, hvornår reagerer på en så uhensigtsmæssig måde, og da Kathrine og Bjarke i mellemtiden har fået en lille datter, så valgte de at få Simba aflivet efter denne seneste episode.

Det var en grædende Kathrine, der ringede til os i søndags, og vi kunne da heller ikke selv holde tårerne tilbage. Men de har vores fulde opbakning til deres beslutning.

Simba ligger nu begravet i Kathrine og Bjarkes have, og vi er slet ikke i tvivl om, at han vil blive savnet meget.

Uge 32
Uge 31 sluttede med en tur til Middelfart, hvor jeg havde hægtet mig på Helle, så jeg kunne se lidt agility. Jeg har ikke noget særlig stort kendskab til agility, men efter at have set ½ time eller sådan ifm. WDS, syntes jeg, at det kunne være sjovt at se noget mere. En ting, der slog mig, var alle de glade hunde og hundeførere. Selv om de lige var blevet disket pga. forkert forhindring eller noget andet, så gik det på intet tidspunkt ud over hundene. Det var dejligt at se. Egentlig er det vel også dårlig ”dirigering” eller ”vejvisning”, eller hvad det hedder, der oftest gør, at hundene snupper en forkert forhindring.

Helle havde Troja med, og efter en omgang tungeslaskere, lagde hun sig fint ned i teltet og fandt sig i, at det ikke var hende, der var ”på”.

Turen fra Middelfart gik mod Ulla i Skive, hvor vi holdt kredsbestyrelsesmøde. Der blev taget nogle gode beslutninger omkring fremtiden.

Den forgangne uge startede med overgangstræning i Søby sammen med Martin. Det er et DRK-hold, og det er er vist tredje gang, at vi har et overgangshold. Jeg synes, det er supersjovt at introducere folk til markprøvetræningen, og jeg håber sådan hver gang, at de skal blive lige så bidte af det som mig Det er et lille men meget dygtigt hold, og det giver os mulighed for at udfordre dem lidt. Der er én toller med, Pepsi. Ellers er det labbe-dabber og golden. På overgangsholdet i DRK-Skive, som starter onsdag, er der tre tollere med – Molly, Eddie og Aiko. Jeg er sikker på, at de nok skal gøre et godt indtryk.

Onsdag var jeg lige en tur på operationsbordet, og jeg forventede egentlig at komme hjem torsdag. Men en lille komplikation sendte mig på operationsbordet igen torsdag, så det blev fredag, inden jeg var hjemme. Jeg havde en – måske urealistisk – forventning om, at jeg ville være frisk og helt oppe på dupperne til tollertræningen søndag, men sådan hang verdenen ikke lige sammen. Jeg kom derud, men jeg havde medbragt min assistenttræner, Kristian, som var rigtig dygtig til at træne med Chili. Og det var faktisk ikke nogen let opgave, for hun var SÅ fokuseret på mor!

Helle og Troja havde fundet vej til Haunstrup, og det er jo altid dejligt at være sammen med dem. Troja er stadig mærket af en falsk drægtighed, og det influerer lidt på hendes energi og lyst. Og derudover var det herrevarmt, hvilket bestemt heller ikke peppede hundene op. Men Troja gjorde det rigtig fint.

Vi havde også tre nye hvalpe med denne gang. De var alle rigtig dygtige, og det bliver spændende at følge dem.

I den kommende uge står den på overgangstræning i DRK mandag og markprøvetræning for vores egne hunde i DRK Skjern på onsdag. Det bliver godt at komme i gang dernede igen. Da jeg er sygemeldt de næste par uger, regner jeg med nogle gode gåture for både Chili og Daisy. Frisk luft og motion vil være godt, siger lægen

Uge 31
LØRDAG
Pyha, i dag kan vi ånde lettet op. Begge tøser ser ud til at have det fint, når man lige ser bort fra, at maven sikkert ikke har godt af vindruer, aktivt kul og paraffinolie Ulla mener, at deres tarme stadig er belagt med en ordentlig lag margerine fra dengang, da det lykkedes dem at æde 2 x 500 bagemargarine. :-) Så her i eftermiddag tog vi en tur til Haunstrup og lavede et par enkelte dirigeringer med distraktion (du inspirerer os, Jan). Vi lagde seks dummyer på 50 meters afstand. Derefter blev der kastet en markering i en vinkel på 30 grader ifht. dirigeringen. Begge hunde måtte stoppes et par gange, da de selvfølgelig slog af ind mod markeringen. Men det lykkedes at få dem ud og hente dirigeringen hver gang, og bagefter var der ingen problemer med at finde markeringen. Det skal vi til at gøre lidt mere i, for de er begge lidt for selvstændige. De kender udmærket signalerne for de forskellige ting men vælger først at ignorere dem. Her skal der vist en indsats til for at fortælle dem, at det altså er os, der beslutter rækkefølgen

De virkede begge temmelig trætte i dag. Sikkert både på grund af varmen og på grund gårsdagens vindruespisning med alt, hvad deraf fulgte. Vi gik derfor ned til søen og satte os. Her sad vi ½ times tid og fik lidt at drikke. I mens lå hundene hos os, og der var ingen stress på. Da Leif og Daisy var gået op til bilen, smed jeg en sten i vandet. Chili rettede sige lige op, ørerne blev løftet, og opmærksomheden blev rettet mod vandet. Der kom et enkelt lille pib. Da hun slappede af igen, og ørerne var faldet ned, rejste jeg mig, og vi gik op mod bilen. Her havde Leif forberedt en lang ligeud-dirigering til Daisy i åben terræn – ca. 100 meter. På vej derop blev hun stoppet på halvejen, hun blev sendt videre men slog af mod venstre. Igen blev hun stoppet og dirigeret i den rigtige retning og gik herefter direkte til dummyen. Imens havde jeg lagt tre dummyer ud til en fremadsendelse med stop. Alle tre gange stoppede Chili, men der skal ikke meget bevægelse til, før hun mener, at det er tid til at gå. Så hun er rimelig god til at stoppe men skal have tålmodighed til at se, hvor jeg vil have hende hen efterfølgende.

I næste uge starter træningen i DRK. Jeg har et overgangshold med Martin om mandagen, og om onsdagen står den som vanligt på markprøvetræning i Skjern. Det bliver dejligt at komme i gang igen.

FREDAG
Her i formiddag fik jeg en mail på arbejdet fra Leif. Han har ferie i denne uge, og sover derfor længe. Da han stod op og gik ned i stuen, så han, at skålen med vindruer lå på gulvet. Der var ingen vindruer tilbage – kun en masse stængler. Skulle der gøres noget?? JA! Der skulle ringes til dyrlægen med det samme. Vindruer kan være meget giftige for hunde. Det er ikke alle, der reagerer på dem, men hvis de gør, så kan det gå helt galt. Så Leif ringede til dyrlægen og fik fat i Anne. Da der sandsynligvis var gået noget mere end en time, siden de havde spist dem, ville det ikke nytte noget med et brækmiddel. I stedet blev Leif sendt på apoteket efter aktivt kul og paraffinolie. Så lige nu er de i behandling med de to ting. De virker til at være lige så kvikke, som de plejer, men Chili har lige kastet op. Det kan lige så godt være fordi, hun er sulten. Men lige nu er vi på stikkerne, og de bliver overvåget til den store guldmedalje.

Uge 25 til 30
Så er det vist på høje tid med en opdatering af, hvad vi går og laver.

Den 24., 25. og 26. juni stod jo i Word Dog Show’s tegn.

Den 24. var det DKK, der afholdt WDS i Herning Messecenter. Med over 120 tilmeldte hunde var der nok at kikke på, men det viste sig, at man skulle være hurtig, hvis man skulle nå at se noget! Den svenske dommer klarede at bedømme hundene på lidt over 3 timer, hvilket må siges at være godt klaret. Det betød dog også, at man skulle være meget opmærksom, for mens man prøvede at se, hvilket bånd en hund havde fået, så var bedømmelsen af den næste hund næsten overstået. Jeg overvejede på et tidspunkt at tilmelde Chili. Ikke fordi jeg regnede med nogen særlig hæder til hende, men mere fordi WDS jo blev holdt i vores ”baghave” – måske for første og sidste gang. Men efter at have set hvilket gedemarked det var, var jeg glad for ikke at have betalt et meget forhøjet gebyr for at deltage. John og Natasha havde tilmeldt Kettu i åben klasse, og det gik faktisk ret pænt. Han fik et Very Good.

Det positive ved den hurtige dommer var, at der så blev mere tid til at shoppe. Helle Lund og jeg er rigtig gode til at shoppe Vi holdt os dog lidt i skindet og kom kun hjem med få ting. Jeg nåede også at se lidt agility sammen med Helle. Jeg har aldrig set en agilitykonkurrence tidligere, men det var faktisk ret interessant – og noget forvirrende. Jeg har aftalt med Helle, at jeg kikker med, når de i begyndelsen af august skal deltage i en agilitykonkurrence.

Om fredagen var det så Tollerklubben, der afholdt udstilling. Det foregik i Vildbjerg og i samarbejde med DRK. Det vil sige: Det var faktisk DRK, der allerede for nogle år siden inviterede os til at deltage i deres udstilling. Et tilbud, som bestyrelsen med glæde sagde ja tak til. Det var en rigtig hyggelig dag. Der var 62 tilmeldte hunde. Der blev givet skriftlige kritikker, dommeren tog sig god tid, og lavede en åben begrundelse for sin endelig placering i hver klasse. Rigtig interessant. Kettu blev igen udstillet i åben klasse. Igen fik han et Very Good, men da dommeren kun havde givet tre hanner et Excellent, valgte han af alle de øvrige hanner at tage Kettu med som fjerde han, da han skulle placere hundene. Kettu blev selvfølgelig placeret som fjerde bedste han i klassen, men det faktum, at han blev udvalgt blandt de øvrige VG-hunde til at komme med i slutspurten, var rigtig flot.

Lørdag havde vores kreds arrangeret en working test i Haunstrup med begynder- og åben klasse samt brugsprøve. Det var også en rigtig god dag med godt hundearbejde. Der var deltagere fra Danmark, Norge og Sverige. Desuden havde et par finner fundet til Haunstrup for at se, hvad vores prøver gik ud på.

Søndag havde jeg forpligtet mig til at være hjælper til DRKs working test i Søby. Leif og Daisy deltog i prøven, hvilket han har skrevet om. Jeg var udlægger på dirigeringen i åben- og vinderklasse. For åben klasse hundene var det en ligeud-dirigering, som ikke umiddelbart var svær. Man kunne se dummyen fra startstedet. Terrænet var lidt ujævnt, men ikke så meget, at hunden på noget tidspunkt var ude af syne. Ikke desto mindre var der så mange hunde, der ikke klarede opgaven. På et tidspunkt var jeg henne og se, om jeg havde glemt at lægge dummyen – hvad jeg ikke havde - for jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor det ikke kunne lykkes for dem. Jeg tror, at problemet skyldtes, at alt for mange prøvede at dirigere for ihærdigt. Havde man nøjedes med at lave en fremadsendelse og lave områdefløjt, når hunden var i området, så tror jeg, at det var lykkedes for de fleste. Men rigtig mange lavede stop og alt muligt andet (der var ikke krav om et stop), og da mange af åben klasse-hundene ikke var så trænede i dirigeringer, gik det galt. Derudover var der mange, der røg på, at hunden ikke løb ligeud men derimod til siden, og i stedet for at stoppe dem med det samme, så blev de først stoppet, når de var langt ude. Og så betød den manglende dirigerings-erfaring igen, at det gik galt for dem. Jeg vil ud og prøve den dirigering med Chili på et tidspunkt, for at se, om den er så forholdsvis let, som jeg tror. Men jeg kan selvfølgelig blive meget klogere, når jeg først prøver det Vinderklassehundenes dirigering lå til venstre for åben klasse-hundenes dirigering. Det betød, at de skulle lave et stop der, hvor dummyen lå for åben klasse-hundene og derefter sende hunden til venstre. Her var der også rigtig mange, der ikke kunne få det til at lykkes. Alt i alt var det nok omkring 50% af hundene i hver klasse, der gik derfra med et 0.

I uge 29 gik turen til Nr. Lyngby nord for Løkken, hvor vi havde lejet et sommerhus. Vi har rigtig heldige med vejret, der var tilpas varmt hver eneste dag. Der blev både tid til at slappe af og være turister. Det mest imponerede var turen til Ørnereservatet i nærheden af Skagen. Det kan anbefales, og det er bestemt ikke sidste gang, at vi tager derop.

I uge 27 kom Daisy noget uventet i løbetid. Næste løbetid var forventet i september, så det kom lidt bag på os. Det er kun 4 måneder siden, hun sidst var i løbetid. Normalt kommer Chili i løbetid ½-1 uge efter Daisy, men denne gang gik der ca. 3 uger, inden hun fulgte med. Det ødelægger lidt vores planer om en parring af Daisy her i efteråret, da vi skulle have været til udlandet og se på en hanhund. Vi overvejer, om hun skal parres ifm. næste løbetid, som vi forventer kommer til foråret. Omvendt så betyder den uregelmæssige løbetid, at Leif kan deltage i alle de tre working tests, han har tilmeldt sig i september. Så han er ret godt tilfreds.

Nu er ferien snart slut, og dagligdagen begynder. Det betyder også, at DRK starter træningen op igen. Som sædvanlig skal vi træne på Mark 2 i Skjern. Samtidig har jeg et overgangshold sammen med Martin. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Derudover vil vi se, om vi ikke kan få arrangeret noget engangstræning med nogle af de mange dygtige DRK-folk. Det kunne f.eks. være noget temabaseret som f.eks. markerings- eller dirigeringstræning. Vi kan altid bruge lidt ny inspiration og nye indgangsvinkler til tingene.

Uge 25
Daisy søger ny fører, der kan holde hovedet koldt!

Så har Leif været til endnu en working test og denne gang var det i de skønne områder i Søby Brunkulslejre syd for Herning. Det var DRK, der var arrangør, og der var 119 tilmeldte hunde – heraf 60 i begynderklassen. Begynderklassen havde derfor fået deres egne poster og egne dommere. Åben og vinder gik derimod sammen.

For at man kan bestå sådan en working test skal man have minimum 50 point ud af 100 mulige, og man må ikke have nogle poster, hvor man får et 0.

Leif startede på post 2 & 3, som var lagt sammen, så samme dommer tog begge poster. Det var en enkelt markering, der ikke var på mere end ca. 10-15 meter max. Daisy sad perfekt med rumpen i jorden, da skuddet faldt. Heldigvis, for et enkelt ryk med måsen vil udløse et 0. Det er jo noget, som Leif har kæmpet en hel del med, men det ser ud til, at Daisy nu har forstået, at hun skal blive siddende, hvis hun vil gøre Leif glad. Nå, men hun sad bare steady, og da de fik lov at hente, var det bare lige ud, samle op og lige hjem og aflevere til hånd. Det udløste 20 point. Fra post 2 var der så fri ved fod til post 3, som ikke var mere end 10 meter fra post 2. Det gik også rigtig fint.

Post 3 var et lille frit søg i åbent terræn. Her var Daisy også helt oppe på dupperne, og efter tre hentede dummys blev vi stoppet. Denne post gav også 20 point, Dommeren fortalte, at indtil dette tidspunkt havde Daisy suverænt været den bedste hund i søget.

Post 4 var 2 enkelt markeringer, hvor man sendte hunden fra en bakketop. Første markering blev kastet, og der blev skudt, og Daisy sad stadig som naglet til jorden. Da Leif fik lov at sende hende, havde der ophobet sig et lille hyl, som skulle ud af Daisy, og det bemærkede dommeren. Leif hørte det knap nok, han er jo også ved at blive gammel og døv Daisy gik stort set lige ud og samlede op og kom fint hjem og afleverede til hånd. Anden markering blev kastet, og Daisy var stadig fast i måsen. Lige ud og hjem. På denne post blev vi trukket 3 point pga. det lille glædeshyl, som der var sluppet ud. Så altså 17 point

Så allerede efter 3 poster havde Daisy og Leif nok til at bestå.

Post 5 var en enkelt vand markering. Daisy og Leif fik tildelt en plads ved noget kvas, de meldte klar, og dummyen blev kastet, og der blev skudt. Da dummyen var landet på vandet, og der var ro på, skulle de bevæge sig ca 2 meter til venstre, inden Daisy måtte sendes. Igen var Daisy naglet til jorden, og da de skulle flytte sig de to meter, var der lige lidt iver fra Daisys side, men hun blev ved Leif. Derefter blev Daisy sendt ud efter dummyen og igen lige ud og hjem og fin aflevering til hånd. Her blev det trukket 1 point på grund af den uro der havde været, da de skulle flytte sig. Så denne post gav 19 point, og totalen var nu på 76 point, som Leif var helt vil tilfreds med. Man kunne begynde at lugte en mulig vinderplacering!

Så blev der dømt middagspause.

Sidste post - post 1 - var to enkelt markeringer. Så i Leifs verden ville denne post være ”piece of cake”, for Daisy er rigtig god til at markere . Den første markering bliver kastet, og der bliver skudt. Daisy er igen naglet til jorden, og da hun får lov at gå er det lige ud, samle op og lige hjem til en igen perfekt aflevering. Markering nr. to: Igen fast i måsen, og hun bliver sendt. Og her knækker filmen så for Leif, for Daisy går ca. 1 meter på den forkerte side af dummyen, får ikke færten af den og ser den heller ikke. Hun leder lidt derude men kommer ud af syne. Hun kommer dog hurtig ind i området igen, og bliver i området men får ikke færten. Da der faktisk er totalt vindstille, er der sikket ikke noget synderlig fært derude, og det ender med Leif kalder hende ind for at sende hende på ny. Heller ikke anden gang finder hun dummyen. Daisy er meget dirigerbar, men det slår slet ikke Leif at prøve at dirigere hende for at få dummyen hjem, og det ender derfor med, at hun ikke får dummyen med hjem. Dommeren var total led ved at skulle give Leif et 0 for et ellers skidegodt arbejde, men da dummy nr. 2 ikke var kommet med hjem, var der ikke nogen vej uden om et 0.

Daisy gik for en gang skyld det bedste, hun nogen sinde har gjort, og så ender de med at dumpe, fordi Leif ikke tænker på at dirigere hende. En så stor førerfejl lærer man noget af, kan Leif fortælle! Daisy arbejdede bedre, end hun nogensinde har gjort. Hun har aldrig været mere oplagt, mere rolig og mere tavs, som på denne working test, så Leif er utrolig glad for det de opnåede - på trods af det 0.

Det er helt klart alene Leifs fejl, at de ikke bestod. Daisy har det ikke med at bære nag, men hvis Leif laver sådan en førerfejl igen, vil hun overveje en ny fører!

Uge 24
Lørdag

I dag er Daisys fødselsdag. Fars lille prinsesse fylder 5 år, og det ser ud til, at hendes klump på læben svinder. Alt i alt en god dag.

Tirsdag

Så er der godt nyt fra Dr. Dyr: Resultatet af Daisys biopsi er kommet retur med gode nyheder. De kunne ikke finde ondartede kræftceller. De hælder mellem en infektion eller godartede kræftceller – men heldigvis mest til det første. Planen lige nu er, at det sandsynligvis er en infektion. Hun skal nu på en 10 dages penicillinkur. Hvis den ikke hjælper, skal vi en tur forbi dyrlægen igen og se, hvad vi så skal gøre. Vi krydser fingre og håber, at penicillinen virker. Da hun jo er en hund, der er beregnet til at bære rundt på ting, har vi ikke lyst til at skulle skære/fjerne noget i hende læbe.

Mandag den 14. juni
En af vores trofaste læsere, Martin, har sendt os følgende billede som respons på min fortælling om, hvordan onsdagens træning i DRK foregik.. Vi siger tak til Martin for hans aldrig svigtende humor :-)

Uge 23

Søndag
Et stort tillykke til B.B. King-kuldet, som fylder 3 år i dag.

Der er ikke sket så meget siden Working Weekend i Pinsen. Hunden fik en tiltrængt, længere hvilepause efter en hård Pinse. Men vi er da kommet i gang med træningen igen J. I søndags var jeg i Haunstrup og træne med Henriette og Alba. Da Leif var til Danish Air Show i Skrydstrup, havde Kristian fået lov til at tage Daisy med. Henriette havde vildt med – duer, ænder og en enkelt blishøne.

Alba havde på den seneste prøve brilleret med at bytte alt, hvad der kunne byttes i det frie søg, hvilket helt klart ikke imponerede dommeren, der ellers var meget tilfreds med Albas indsats. Vi startede derfor ud med at lave et frit søg på et stort bart areal, så vi kunne se, hvad de lavede – og så Henriette kunne gribe ind, hvis den søde Alba skulle finde på at bytte. Efter Pinsens succes med Chili og vildt (hvis man lige ser bort fra kaninen), sendte jeg Chili ud med en stor tro på, at hun nok skulle samle op. Men jeg blev klogere. Chili løb ud til en and, snuste til den, og gik sin vej. Grrrrr. Hvad fanden foregår der i hovedet på den hund??? Hun fik en skideballe og blev sendt igen. Denne gang samlede hun op. Resten af træningen – vi trænede frit søg flere steder samt markeringer/dirigeringer over vand – var hun meget svingende i sin lyst til at samle vildt op. Det var derfor helt klart ikke nogen god træning, og mor var sur! Kristian og Daisy gjorde det rigtig godt. Der var et par gange, hvor Daisy smed vildtet 1 meter før Kristian, men de fleste gange afleverede hun fint til hånd. Kristian er faktisk rigtig god til Daisy, og jeg tror, at de ville kunne gøre det godt, hvis de trænede fast sammen. Da vi flyttede søget over i et område med en del bevoksning, begyndte Alba igen at ville bytte og søge videre med vildt i munden. Henriette gav hende en ordentlig skideballe, og derefter gik det faktisk rigtig godt.

Mandag aften opdagede jeg en hård knude på Daisys overlæbe. Dagen efter var Leif til dyrlæge med hende. Dyrlægen stak hul på den, da han troede, at det var noget betændelse, men der kom ikke noget ud. Så blev hun lagt i narkose og fik taget en biopsi. Såret blev syet med et enkelt sting. Så nu går vi og venter på svar og er temmelig nervøse for, hvad det kan være. Vi krydser fingre for, at det er noget ganske harmløst.

Onsdag var vi til træning i Skjern. Dvs. vores træning bestod udelukkende i ”ro på post”. Daisy skulle ikke arbejde, da hendes læbe sandsynligvis stadig gør ondt efter indgrebet, og vi vil ikke risikere, at hun forbinder smerten med det, hun samler op. Chili skulle ikke arbejde, da jeg skal have afprøvet noget, som Marie fra Sverige rådede mig til: Chili skal sidde og se på, at de andre arbejder. Hvis hun piber bare det mindste, flytter vi os nogle meter væk fra de andre. Hvis hun kan holde mund i længere tid, går vi tættere på. Marie mente, at hvis jeg skulle have en chance for at få hende til at pibe mindre, så kunne det her være måden. Og jeg er helt med på at give det en chance.

Vi lagde ud med at gå ned til en markering over vand.. Ikke lige det letteste for Chili at holde sig i ro over. Hun var da også noget oppe på dupperne, og til sidst var vi faktisk ret langt væk fra de andre J. Næste post var nogle markeringer, og igen var det en masse rykken væk og en lille smule rykken tættere på. De to sidste poster var hhv. en dirigering og et frit søg, og her gik det faktisk bedre. Hun var forholdsvis tavs. Der var lidt piben, men kun ganske lavt. Og der var flere gange, hvor vi stod helt oppe ved de andre. Hendes piben forsvinder selvfølgelig ikke så let, men det var dejligt at opleve, at hun var helt afslappet ifht. hvad hun plejer at være. Hun har jo normalt svært ved at sidde stille, når andre arbejder, men nu sad hun faktisk helt stille og fulgte meget opmærksomt med. Det havde også en rigtig god effekt, at jeg var helt rolig og ikke skældte ud og blev irriteret. Der er ingen tvivl om, at vi hidser hinanden op, og at det faktum, at jeg var helt rolig, havde en positiv effekt på hende. Endelig så var jeg meget striks med, at hun skulle gå ordentligt ved siden af mig. Her har jeg været alt for slatten, og denne nye insisteren på, at hun gjorde, som jeg sagde, har nok også haft en effekt. Det var faktisk positivt, men jeg tør endnu ikke have for store forhåbninger om, at det hjælper i det lange løb.

Daisy er jo ikke nær så larmende, men det havde også en god effekt på hende at lære, at hun ikke altid skal arbejde. Nogle gange skal man bare kikke på de andre. Det er ikke sjovt og ikke let, men det er nødvendigt!

Weekenden byder på DRK instruktørkursus for Leifs vedkommende. Lis har for første gang i meget lang tid en hel weekend derhjemme, og Kristian har allerede lagt planer for, hvordan den weekend skal tilbringes J Men mon ikke der kan indsnige sig lidt træning med hundene – eller måske bare nogle lange gåture?

Uge 20

Working Weekend 2010

Se Billeder Her

Pinsen bød vanen tro på Working Weekend. For andet år i træk foregik det ved Birkesø, og for gang nr. 1 trillion var vi utrolig heldige med vejret, selv om lørdagen næsten var for varm for hundene – og hundeførernes vinterblege kroppe blev noget forbrændt!

Igen var vi delt op i to hold – begyndere og øvede. Jørgen tog sig som altid af begynderhundene. Han havde i år fået en lille stik-i-rend-dreng, Kristian, som knoklede løs hele weekenden med at hjælpe Jørgen og hjælpe med mad og oprydning. Da han så oven i købet kom tidligt op og sent i seng, så kunne han jo ikke undgå at blive lidt træt. Han tog derfor en lille morfar efter frokosten om lørdagen

De øvede blev som vanligt instruerede af Marie Nimborn fra Sverige. Der var mange fra sidste års begynderhold, der var rykket op til i år, og jeg tror, de fik rigtig meget ud af det.

Vi startede som altid med at få lidt fælles aftensmad fredag. Christinas slagter havde sørget for, at selv den mest kødglade blev stillet tilfreds, og med Lis’ 1,3 kg hvidløgssmør, gled de bagte kartofler ned uden problemer.

Efter maden var det tid til at få aktiveret hundene, så Marie og Jørgen kunne se, hvad de skulle tage fat på i løbet af weekenden. Marie gennede os ned til en sø, hvor hun ville se, hvor meget styr, vi havde på hundene. Hun var ikke imponeret! Enkeltvis blev vi udsat for, at hun startede med at kaste en sten i vandet. Herefter skulle vi vende os 180 grader og sende hunden på en temmelig lang dirigering igennem lyngen. Det gik ikke så godt for de fleste. Hundene var temmelig meget tunet ind på den sten, der faldt i vandet, og dirigeringen voldte også besvær – måske pga. længden. Der var da også lyspunkter. En ting, Marie heller ikke var imponeret over, var vores hundes evne til at gå pænt. Men…det fik hun rettet op på. Egentlig er det jo dybt pinligt, at sådan noget ikke er på plads ved hunde, der er så gamle som Chili og Daisy. Vi må bare erkende, at vi ikke har været konsekvente nok.

Vi sluttede af med at gå i en lang række tilbage til hytten med hunde, der gik pænere i line, end da vi gik derned.

Lørdag var det allerede varmt fra morgenstunden. Leif og Marie gik ned til en anden sø og smed et antal dummyer i vand og på land. Herefter skulle hundene enkeltvis lave et søg på en enkelt dummy. Alle de hunde, der dagen før ikke var til at holde fra vandet, var nu lige pludselig svære at få i! Det var tydeligt at se, at frit søg på vand ikke er det, vi har brugt mest tid på. Det lykkedes dog langt om længe at få alle dummyer hjem, og vi blev vist alle lidt klogere på, hvad vi skal træne på fremover.

Efter frokost fik hundene lov til at prøve at apportere lidt vildt. Det var ikke alle hunde – og hundefører - der var interesserede i vildtet, som var en måge og en and. Daisy skulle lige have sin sædvanlige ekstra kommando, inden hun samlede op, men til min store overraskelse løb Chili direkte ud og samlede sin and op. På det tidspunkt var mågen blevet så træt, at indvoldene var faldet ud, så den fik vi ikke prøvet.

Derefter var der et frit søg til alle. Vi, der søgte på vildt, fik søget placeret i et område med bevoksning, hvilket betød, at man ikke på nogen måde kunne se hunden arbejde. Hundene med dummyer fik deres frie søg ned af en skrænt, hvor der var gode muligheder for at se hundene arbejde.

Daisy lavede et fint søg. Hun søgte bredt og dybt, og da de 3 første stykker vildt var hentet hjem, brød vi det frie søg op for at sende hende på en dirigering, da en simuleret anskudt fløjlsand skulle hentes. Det gjorde hun fint. Hun gik dog ikke lige på, men ved et par små dirigeringer lykkedes det at få hentet anden. Så blev søget startet op igen, og Daisy hentede de sidste 2 stykker vildt ind. Det sidste stykke vildt, havde hun dog lidt svært ved af finde.

Chili blev sendt ud i søget med vildt. Jeg var ikke helt tryg ved ikke at kunne se hende, da hun jo ikke er helt stabil på vildt. Men som det er sket så ofte før, overraskede damen mig. Hun kom først hjem med en and, så en fasan og så en and mere. I mellemtiden havde Leif taget den første and og lagt den ud til en dirigering. Det var en dirigering, der gik hen over en sti og ind i en masse lav bevoksning. Anden lå og hyggede sig i skyggen under et træ. Chili var eksemplarisk. Hun gik direkte ud, samlede op, løb direkte tilbage og afleverede til hånd. Uha, mor var glad!

Vi sluttede dagen af med ro på post nede ved søen, hvor vi havde lavet søget om formiddagen. Det tog ikke lang tid, før der var ro – og ind i mellem hørtes en svag snorken fra et par af hundene. Det havde været en hård dag

Søndag var vejret mere hundevenligt – delvist overskyet og blæsende.

Vi startede med at gå om på den modsatte side af lørdagens sø. Herfra skulle de mindre øvede hunde lave vandmarkeringer med vildt, mens de mere øvede skulle lave dirigeringer. Det var ikke alle hundene, der var lige interesserede i det vildt, Marie smed. Det blev Chilis held, for hun blev sendt ud efter de ænder, der ikke blev samlet op. En af de hunde, der ikke lige havde lyst til at samle op, var Pepsi. Men da hun én gang havde oplevet, at Chili fik ”hendes” and, så havde hun ikke længere problemer med at samle op

Dirigeringen var lang. Først var der 20 meter på land, derefter ud i søen, svømme 10-15 meter og så igen 20-25 meter på land. Det var svært.

Daisy blev sendt, og Leif fik hende ud i vandet, men så bøjede hun af og gik i den forkerte retning. Hun blev så fløjtet tilbage på kursen, men igen bøjede hun af. Herefter tog Leif hende op af vandet og gik ned til vandkanten. Derfra fik han hende dirigeret over på den anden side uden problemer. Hun blev dirigeret yderligere 20-25 meter bagud på land, og så hun fik dummyen. Turen hjem igennem vand og utilgængelig terræn tog hårdt på hende, for hun så træt ud, da hun afleverede dummyen, og Leif var godt tilfreds med resultatet.

Chili startede forrygende, men gik helt i stå, da hun kom ned til søen. Vi har jo ellers trænet en del dirigeringer over vand, men det havde hun åbenbart glemt. Det krævede noget fløjtearbejde at få hende i og over, men langt om længe lykkedes det. Da hun kom over på den anden side, var hun rimelig let at dirigere op for at hente dummyen.

Weekendens sidste øvelse var et frit søg med vildt. Vildtet lå nærmest i en stor gryde uden bevoksninger, men hvor vinden til gengæld susede rundt. Igen var vi placeret, så vi ikke kunne holde øje med hundene, hvilket mange af os havde det svært med.

Chili var noget sløv, men det lykkedes hende da at komme hjem med et par krager og fløjlsand. Herefter skulle hun dirigeres i den anden retning for at hente en kanin. Det gik forrygende – indtil Chili fik færten af, hvad det var, hun skulle hente. Så var hun pludselig umulig at dirigere. Hvis jeg dirigerende hende til venstre, løb hun til højre. Hvis jeg dirigerede hende tilbage, løb hun til venstre etc. Mor var IKKE glad, og der blev talt med STORE bogstaver. Det lykkedes dog til sidst, at få hende til at tage kaninen ved at lave et par markeringer med den. Men hun var bestemt ikke glad for det. Det var en dum afslutning på en helt fantastisk weekend.

Daisy fik lige som opstart en dirigering på en krage, for at være helt sikker på, at hun nu også i det frie søg ville komme med vildtet, og den kom hun med rigtig fint.
Marie sagde, at da Leif var den sidste, skulle Daisy hente 6 stykker vildt derude og dermed tømme feltet OG DET GJORDE HUN SGU. Da Leif jo ikke kunne se, hvad Daisy lavede derude, fik han bagefter fortalt, at hun havde lavet et rigtig flot søg, og på intet tidspunkt havde hun tøvet med at samle noget vildt op derude - det var lige på og hårdt. Selv en and, som ingen af de andre hunde havde fået færten af, havde hun fundet, og det var Marie imponeret over.

Under en sen frokost evaluerede Marie vores hunde. Hun syntes, at der var meget potentiale i dem, men der var bestemt også ting, som vi skulle arbejde med – og hun understregede, at hun regnede med at hun til næste år kunne se, at vi havde arbejdet med tingene.

Vi havde en rigtig dejlig weekend, og Marie var som altid meget inspirerende. Det er også min opfattelse, at begynder-hundene blev udfordret. Jørgen havde i hvert tilfælde skruet niveauet op, så de alle fik udfordringer.

Mandag foregik meget stille og roligt. Hundene sov det meste af dagen. Lis var til hvalpetræning om aftenen, hvor hvalpeholdet skulle prøve i vand. I den anledning havde Lis lånt Ullas waders, men der blev ikke brug for dem.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19. maj

I dag er det Chilis fødselsdag Hun bliver 6 år. Et stort tillykke til Chili – og til hendes søskende.

Uge 18

Onsdagens træning i Skjern bød på nyt terræn, da træningen denne aften var flyttet ud til området ved Pumpestation Nord (ved Ringkøbing Fjord). Lis var ikke med, da hun havde hjemmearbejde fra LEGO.
Hvor var det en dejlig natur derude, og der blev lavet rigeligt med udfordringer til hundene.

Post 1 var en enkeltmarkering med en and over vand og 30 meter ind i terrænet. Først var posten faktisk lavet som en dirigering, men da ingen af de første hunde (der iblandt Daisy) kunne sendes op på land, besluttede man at lave posten til en markering. Da det var gjort, var det en nem post.

Post 2 var en dobbeltmarkering på land med 2 store fasaner på ca. 80 meter. Daisy markerede dem begge to, og da hun blev sendt, fes hun ud til den sidst kastede, snuste til den, og så fes hun hjem igen. Hmmmm. Så blev hun sendt igen, og denne gang fes hun lige ud, samlede op og kom hjem. Dog smed hun fasanen to meter fra Leif. Sandsynligvis en førefejl, da jeg nok har stirret for meget på hende, da hun kom ind. Nå, men hun blev sendt efter den anden markering. Den fes hun lige ud til, greb fat om, fes hjem og lavede en flot aflevering.

Post 3 var to enkelmarkeringer på vand med ænder smidt fra en båd på lavt og åbent vand. Første markering blev smidt inde bag nogle siv og var med skud fra et jagtgevær altså med de rigtig store bønner i. Daisy brillerede lige med at knaldapportere, hvad hun ikke har gjort i lang tid nu. Måske var det den høje lyd fra jagtgeværet (ikke blankpatroner) og spændingen ved at skulle til at lave noget, efter at have ventet lige op af de andre hunde, der fik hende til at være lidt for hurtig. Jeg kan nu ærgre mig over jeg ikke gik ind foran hende for at forhindre det, som jeg ellers gør fast, så det var min fejl. Nå, men hun knaldede, jeg råbte efter hende, og Daisy mistede koncentrationen og fik derved ikke denne markering, da hun ikke kunne huske den. Anden blev kastet om - denne gang uden skud. Hun havde lidt svært ved at komme helt derud, men fik den til sidst.

Den anden enkeltmarkering blev også kastet fra båden men til den anden side ude på åbent vand og ved siden af 6-7 lokkeænder. Daisy svømmede fint derud, fik anden og kom hjem og lavede en pæn aflevering. Denne post var sværere, end jeg havde troet. Måske på grund af lange markering på vand (nok 100 m), og fordi Daisy er nem til at få op og køre, når det gælder vand. Nå, men det hele endte med succes.

Dagen efter tog jeg igen ud til området. Denne gang uden hund men med mit kamera for at tage lidt billeder af solnedgang. På vej tilbage fra sivene, stødte jeg pludselig på en skarv, der stod og sov. Der blev stillet lidt om på ISO på kameraet, da det var ved at blive mørkt, og så blev der taget lidt billeder. På nogle af billederne er jeg kun 10-20 cm fra skarven, og den var faktisk total ligeglad med jeg var der. Den skulle bare sove. Her er lidt billeder

Lørdag og søndag trænede vi sammen med Henriette & Alba i Haunstrup. Her blev blandt andet øvet et hårdt frit søg op af en stor skrænt. Nogle af dummyerne blev gemt under blade, så hundene blev tvunget til at bruge snuden, hvad vi nu kan se, de gør alligevel, men det er sjovt at tjekke ind i mellem. Derefter havde vi nogle seje markeringer, hvor der blev sendt oppe fra toppen af en bakke og ned. Den var også lidt svær for det var meget kuperet terræn, så nedfaldsstedet var i de fleste tilfælde ikke synligt. Derefter nogle vandmarkeringer, hvor hundene blev sendt fra toppen af bakken. Markeringen landede 80-100 meter fra, hvor vi stod, og derefter skulle de stakkels hunde slæbe dummyen hele vejen op til os på toppen af sandbakken, inden de måtte ryste sig. Det klarede de alle rigtig fint. Endelig lavede vi lidt markeringer over vand – 30-40 m.

Selv om vi skyllede hundene godt og grundig under rindende vand, da vi kom hjem, dryssede der bare sand ud alle steder, og nøj, hvor kunne de sove og snorke. De var helt færdige.

Søndag tog vi igen en trænings tur til Haunstrup. Denne gang blev der øvet ligeuddirigering over vand og op på land. Det hele startede med, at vi smed 6 dummys over på halvøen i en radius på et par meter. Først fik hundene en markering på samme sted, og derefter var der så 2 dirigeringer, som skulle hentes over vand. Det gik helt fint med at få dem derover, men Daisy havde helt vildt meget energi, så hun startede med at løbe ud i et frit søg, på trods af, at Leif fløjtede og fløjtede og var gasblå i hovedet. Hun fandt selvfølgelig dummyen. Herefter fik hun yderligere 4-5 dirigeringer og var til sidst helt god til det. Chili klarede sig også rigtig godt, og Alba kan bare det der med dirigering. Det er som om, hun aldrig har lavet andet. Det var fedt at se.

Vi sluttede af med et frit søg NED ad en bakke. Dummyerne blev spredt ned af bakken. For at komme ud til yderste række, skulle hundene over et stykke græs og videre ind i noget bevoksning. Det gjorde de alle rigtig godt.

Det var nogle meget trætte hunde, vi tog med hjem. Da Lis mandag tog sit hundetøj på for at tage til Gullestrup og træne hvalpe, var Chili som sædvanlig henne og snuse til bukserne. Men i modsætning til, hvad hun plejer at gøre, så lagde hun sig ned og lukkede øjnene. Det var som om hun tænkte ”hvis jeg ser ud som om, jeg sover, så tager hun mig nok ikke med”.

På vores hvalpehold prøver Martin og jeg at introducere dem for lidt af det, DRK kan byde på. For et par uger siden gik Leif og Daisy derfor en brugsprøve, mens vi forklarede, hvad der foregik. I mandags havde vi inviteret Lise Luplau og Tango, som introducerede til udstillinger. Derudover havde jeg forberedt et lille leverspor til dem. Jeg havde konsulteret Svend Stave, som ved rigtig meget om sådan noget. Det var lidt af en succes forstået på den måde, at hundene bare vidste, hvad det drejede sig om, og de var alle i stand til at følge sporet. Næste uge kommer Henrik forbi med Thor for at vise noget vinderklassearbejde. Det glæder vi os rigtig meget til. Vi når også at få dem en tur i vandet, da vi har fået lov til at låne Holing Sø en enkelt aften.

Uge 16

Så skete det også for Daisy og Leif. De bestod i dag lørdag en officiel working test i begynderklassen hos DRK region Centrum uden en eneste knaldapportering :-)

Vejret var pragtfuld helt fra morgenen af og vi kørte hjemmefra lidt i syv. Da vi ankom lidt over otte, fik vi hundene registreret, og så skulle de lige have en luftetur og et par markeringer for at tage toppen af energien. Kors, hvor var begge hunde oppe og køre stressmæssigt. De kunne slet ikke finde selv lette markeringer, så alt tydede på, at det ville gå skidt. Leif havde ikke været synderligt nervøs, men denne lille øvelse fik ham nok lidt op og køre, og Daisy kunne selvfølgelig mærke det med det samme. Chili var også ukoncentreret, og hendes lydniveau var ikke godt!

Post 1: To enkelt markeringer på vand med skud -lige på og hårdt. Det var den "helt perfekte" post at starte med. Vi stod på en sti med vand på begge sider - og der var masser af rappende ænder. Uha uha. Daisy var lidt urolig, nok mest på grund af Leifs nervøsitet, men hun klarede begge enkeltmarkeringer og lavede fine afleveringer. Her fik Daisy 15 point, så god start trods alt. Chil var også helt oppe og køre. Hun lavede ingen fejl på selve øvelsen, men lyden..... Jeg frygtede det værste, så da dommeren kun trak os 6 point ud af 20, var vi noget overraskede - men glade.

Post 2: Et afgrænset frit søg, hvor der var skudt et antal flyvende dummyer i et lille område med siv. Hundene skulle blive i det meget afgrænsede sivområde, hvor de skulle hente to dummyer.Daisy blev sendt ud, og Leif fik hende dirigeret ind i sivområdet. Hun fandt hurtig en vingeskudt dummy og kom stormende hjem med den, men Daisy var nu igen blevet våd om maven og var lidt oppe og køre, så hun smed dummyen lige foran Leif. Øv! Nå men Daisy blev sendt ud igen og fandt hurtig en dummy, og denne gang var det en fin aflevering. Dette stunt gav kun 5 point. Lis sendte også Chili ud i sivene. Hun valgte dog at følge stien til venstre i stedet. Hun blev kaldt tilbage, stoppet og sendt ud i sivene. Hun fandt hurtigt en dummy, som hun afleverede fint. Derefter var der ikke nogen problemer med at sende ud i sivene igen, hvor hun fandt dummy nr. 2, som også blev afleveret flot. Men den sædvanlige piben gjorde, at vi fik trukket 10 point og altså endte på 10. Det pudsige var, at dommeren sagde, at piben ikke var diskvalificerende!

Post 3: En walkup og derefter en enkelt markering. Daisy kom vist (dog noget Leif ikke hørte) med et lille piv, da hun blev sendt på markeringen, så det gav 17 point. Chili klarede også posten fint, men igen - piben - så derfor 10 point.

Post 4. Var nærmest en klapjagt, hvor hunden først - lydløst - skulle se en anden hund arbejde. I et meget bevokset og "vildt" område gik "klapperne" og "jægerne" og råbte, skød og kastede med dummyer. Kun den sidst kastede - nr. 5 - skulle hentes. Når man havde set en anden hun arbejde, var det ens egen tur. Det var godt nok at stramme elastikken. Chili var først for, og det gik nogenlunde med at være stille, mens hun skulle kikke på. Så blev det hendes tur til at arbejde. I mellemtiden var Daisy blevet kaldt ned og skulle kikke på. Da Chili skulle arbejde steg lydniveauet markant. Da dummy nr. 5 blev kastet, blev det for meget for damen, og hun knaldede. Hun nåede dog ikke længere end 1 meter væk, før jeg fik kaldt hende tilbage. Nu var jeg så bange for, at hun havde mistet fornemmelsen af, hvor dummy 5 blev kastet. Det havde hun ikke! Hun løb ud i området, måtte godt nok søge lidt men fandt dummyen og afleverede flot til hånd. Men......lyd og knald var for meget for dommeren :-), så det blev et flot, rundt 0. Jeg var bekymret på Leifs vegne, da Daisy jo havde siddet og kikket på. Daisy var også en del oppe og køre og ikke helt tavs. Hun blev dog siddende, indtil Leif havde fået lov til at sende hende. Hun tog en omvej ud til "byttet", men fik den dog efter lidt søg i den tætte skovbund fyldt med kvas og væltede træer. Lyd, omvej ud til dummy og ikke lige frem og tilbage gjorde, at det kun kunne blive til 8 point. hvilket var fair nok.

Post 5. En Enkelt markering med skud ned af en meget stejl skrænt og ud i et frit fladt område. Dommeren ville se hunden gå lige ud og hjem her. Daisy gik lige ud, men af en eller anden grund tog hun lige en omgang rundt om dummyen, inden hun fik øje på den. Herefter kom hun lige hjem og lavede en flot aflevering. Det gav 19 point. Chili satte ikke en pote forkert på den post. Det var lige ud, lige hjem og en flot siddende aflevering. Men det blev til endnu et rundt 0 pga. piberiet. Som dommeren sagde, så er piben diskvalificerende!

Leif var meget stolt af sin lille prinsesse og meget glad for, at det endelig lykkedes. Derimod var det Chilis sidste prøve. Det nytter ikke noget, når jeg ikke kan få fjernet det piberi. Og det hjælper ikke på sagen, at dommeren ikke er enige om, hvorvidt piberi er diskvalificerende eller ej. Jeg kan jo ikke fremover vælge prøver ud fra, hvilke dommere, der dømmer. Jeg kan ikke se nogen udvej ud af det piberi. Hvis jeg bare kunne arbejde mig ud af det, så gjorde jeg det gerne. Men jeg har ikke nogen løsning, og ingen af dem, vi læner os op ad, når de gælder hundetræning, har nogen tro på, at det kan ændres. Chili vil selvfølgelig stadig blive trænet. Hun elsker at arbejde, og hun er god til det, så hun skal have lov til fortsat at blive udfordret på dette område.

Uge 15

Så startede DRK træningen op igen. Det betød, at jeg var af sted mandag aften til hvalpetræning. Det har jeg ikke prøvet før, men heldigvis er jeg ikke alene om det, da Martin også er træner på dette hold. Det er et lille hold, og da nogle af de tilmeldte ikke mødte op i mandags, endte det med fire hunde. To på 11-14 uger, og to på 5-6 måneder. Aldersforskellen gør, at der naturligvis er stor forskel på, hvor hundene er henne rent træningsmæssigt, så det er lidt af en udfordring.

Onsdag var det så vores tur til at komme af sted til markprøvetræning i Skjern. Som sædvanlig er det Bent Henriksen, der står for træningen med Peter Skallebæk og Kristian Jørgensen som særdeles kompetente hjælpere. De lagde ud med, at vi alle gik sammen og fik de samme opgaver, for at vurdere niveau. Der blev startet med en lang ligeud-dirigering med stop halvvejs. Leif tog den lettere udgave og stoppede Daisy, inden hun var kommet så langt ud, at han vidste, hun tabte hørelsen. Så klog var jeg ikke - med det resultat at Chili bare fortsatte ud over stepperne, mens jeg blev blå i hovedet af at fløjte J

Næste post var en dobbeltmarkering – én på land og én på vand. Chili valgte "overraskende" nok at gå efter vandmarkeringen først. Lis var lidt nervøs for, at Chili havde glemt den anden markering, men det var ikke tilfældet. Hun gik direkte efter den. Efter disse to markeringer vendte man sig om efter en dirigering. Jeg havde lidt problemer med at styre Chili, men det lykkedes at få hende derud. Daisy klarede vand- og landmarkeringerne fint, dog gik hun lige lidt for langt på landmarkeringen men fik dog hurtigt korrigeret kurs, da færten pludselig kom i næsen Daisy havde også lidt problemer med dirigeringen, men viste i bund og grund, at hun gik i den retning, som Leif sendte hende, og at vores træning har båret frugt. Daisy fik da også dummyen med hjem.

Sidste post var en trippelmarkering, hvor kasteren gik fra pind til pind (ca. 30 meter imellem) og kastede markeringen. Der gik derfor noget tid fra 1. markering blev kastet, til sidste markering blev kastet. Da det blev vores tur, var det efterhånden blevet så mørkt, at vi ikke kunne se hverken kaster eller dummy. Hundene gik derfor efter lyden. Mens vi sad og ventede på, at alle tre dummyer blev kastet, blev Chili opmærksom på nogle mus, der rumsterede i græsset foran hende. Det resulterede i, at hun – da hun blev sendt – sprang én meter fremad og begravede næsen ivrigt i græsset. Det tog lidt overtalelse at få hende til at fokusere på markeringerne i stedet, men det lykkedes til sidst. Og hun kom da også hjem med alle tre, hvilket jeg synes var ret godt mørket taget i betragtning.
Daisy fik derimod kun hentet to dummyer, for undervejs ud til dummyen skulle hundene op af en skrænt, og lige der, havde andre hunde før Daisy tisset, og det havde Daisy meget svært ved ikke at skulle snuse til, med det resultat, at Leif stoppede hende efter nogle forsøg, hun var nok også ved at være træt, den bette prinsesse :-)

I privatregi har vi i denne uge øvet frit søg, dirigeringer og markeringer - men ikke blandet sammen. Der er kun blevet trænet et emne pr. dag. Vi har især øvet en del frit søg hvor Chili og Daisy begge har været ude i søget samtidig. Det er faktisk gået godt. Selv om resten af Danmark har flyveforbud, så er der katapultstart hver gang, de sendes, og derefter flyver de lavt over terrænet i god fart. De bruger virkelig næsen derude, kan vi se, og de har ikke opsøgt hinanden i søget, så noget tyder på de er ved at forstå, at det er selvstændigt arbejde, hvor hverken mennesker eller hunde-kollegaen hjælper. Lidt vildttræning er det også blevet til i det frie søg først på ugen, hvor begge hunde fik krager og skader – uhmmm. Der er også blevet lavet dobbelt markeringer over vand, og det er de også skrappe til. Dirigering går fremad, og det er ved at afspejle sig, at når en retning bliver udpeget, ja så er det den vej vi går. Det var i hvert fald, hvad Daisy viste Leif under ugens træningssession i Skjern, da hun blev sendt på en dirigering skråt op af et dige efter en blind dummy.

Tirsdag var jeg en tur i Spøttrup med det formål at få en vurdering af Kim Hougaard på, om vi (han) kan gøre noget ved Chilis piben. Efter godt to timers træning var konklusionen, at Kim ikke kan hjælpe mig – desværre. Det er hans opfattelse, at Chili ikke er klar over, at hun piber, og derfor vil det være umuligt at aflære hende. Det var ikke lige den besked, jeg håbede at få, og jeg vil nu overveje, hvad jeg skal gøre. Tanken om en ny hvalp presser sig på, men det skal være den rigtige hvalp efter de rigtige forældre fra den rigtige opdrætter. Så det er ikke lige noget, der kommer til at ske snart.

Uge 13

Sikke en god start på Påsken. Vi tyvstartede lidt, idet vi havde taget fri om onsdagen. Turen gik til Tyskland for at proviantere. På vej tilbage slog vi lige en tur forbi LEGOs personalebutik, hvor Kristian fik lov til at gå lidt amok!

Torsdag var faktisk lidt af et paradoks! Vi hørte for ikke så længe siden en person fortælle, at tollerfolk ikke gider lavet noget – hverken med deres hunde eller for andre. Ikke desto mindre stod vi tidligt op, da vi skulle være i Skive kl. 7.00. Vi skulle nemlig være hjælpere på en B-prøve i DRK-regi. Det er blevet lidt af en tradition, at vi hjælper på netop den B-prøve, der altid afholdes Skærtorsdag. Prøveleder er hvert år Bent Skaarup, som er en af vores markprøvetrænere i Skjern. Prøven plejer at blive afholdt på Sandfeld Vestergaard ved Arnborg. Men da søerne der ikke var isfri for 2 uger siden, turde Bent ikke fastholde prøven der, og så blev den flyttet til Skive. Leif var sidste søndag med ude og afprøve B-prøven i begynderklassen, og det gik faktisk godt, og selv om det var lang tid siden der var trænet med vildt, så var der ikke de helt store problemer med at få Daisy til at hente det. Nå, men Helle og Kim havde taget turen fra Middelfart til Skive for at være hjælpere, hvilket vist også må bevise, at de ikke er ”rigtige” tollerfolk! Helle og jeg havde fået tjansen med at lægge vildt ud i begyndersøget. Det var ikke en post med et voldsomt arbejdspres, hvilket passede os fint, for Helle og jeg har altid meget at tale om, når vi ses Vi havde et par og tredive hunde igennem, og der var rigtig meget flot hundearbejde. Leif skulle kaste markeringer i åben klasse, og han havde en meget travl dag. Nogle gange – når man en hel dag render rundt på en brakmark i regnbyger og lægger døde dyr rundt omkring – så undrer vi os over, hvad vi lavede, før vi fik hunde

Det blev en lang torsdag med rigtig mange hunde. Men som sædvanlig var det en interessant og hyggelig dag i selskab med folk, der er ligeså tossede med at arbejde med deres hunde, som vi er (igen et paradoks!!).

Fredag havde Martin inviteret os til at træne vore egne hunde i Karup Ådal på militærets område. Igen var vejret ikke det bedste, men igen havde det ikke den store betydning. Det er et rigtig spændende og nyt område, hvor vi gerne kommer igen, Martin! Vi lavede kun dirigeringer. En masse – og lange - ligeud-sendinger gennem flere terrænskift. Alle hundene var så dygtige, og Martin og Frida har virkelig fået afleveringerne på plads. Vi formåede at stoppe, mens hundene endnu havde succes, så vi her er vi også blevet mere erfarne. Bagefter fik Martin og jeg snakket om vores hvalpetræning, som vi starter op i næste uge (atter et paradoks – måske er vi ikke rigtige tollerfolk????) Martin havde bagt kage, og det er han rigtig god til

Resten af Påskeferien står også på hundetræning, men der bliver også tid til afslapning.

Uge 12 del II
Så lykkedes det endelig for Daisy og Leif i dag. De bestod den uofficielle working test i Vedsø ved Viborg. Der var 31 hunde tilmeldt i begynderklassen, og Daisy blev 6. bedste hund med 79 point ud af 100. Hun arbejdede utrolig godt i dag, og Leif fik flere gange at, vide at det var dejligt, at han førte Daisy så roligt.
Uden at gå i detaljer med alle posterne, så er det jo ikke nogen hemmelighed, at ved alle de working tests, som parret har deltaget i indtil nu, er de hver gang blevet fældet på Daisys knaldapporteringer. Denne gang prøvede Leif så at holde hende tilbage med en flad hånd foran hende hver gang, der var skud på. I dag var der ikke antydningen af at ville knalde, så det bliver taktikken ved de kommende working tests, indtil Leif mener, hun er helt sikker på at blive siddene på måsen, til hun får lov.

Chili gjorde det også rigtig godt på de fleste poster. Men en flok dommere, der holdte sig til working test reglementet, der siger, at gentagen piben er lig med diskvalificering gjorde, at det blev til fire nuller på fem poster. Det er en helt fair bedømmelse, men det er ikke prøvet før at få et nul for dette. Indtil videre har det kostet en stor pose point hver gang, men i dag kostede det alle pointene. De fleste dommere var kede af at måtte tildele et nul, da Chili – som sædvanligt – arbejdede rigtig godt. Men som sagt en helt fair bedømmelse, der fulgte reglementet. Og det var også positivt, at dommerne dømte ens. Det er ofte set, at det er lidt tilfældigt, hvordan f.eks. piben eller knaldapporteringer bliver dømt.

Området ved Vedsø var bare så dejligt. Sikke er smukt terræn. Og lige nu strammer ansigtshuden, for solen tittede frem flere gange J

Uge 12 del 1

Så er sneen væk og kampen imod knaldapportering gået ind. Efter arbejdstid er der er blevet trænet enkelt og dobbelt markeringer godt hjulpet af Kristian, for vi træner til den kommende working test, Som altid tyder det rigtig godt, men hvor mange gange har vi ikke sagt det :-) Daisy er fast i måsen og er knivskarp på de markeringer, der bliver kastet. Der er så meget fart på som aldrig før, så det kan da kun ende godt.

Der er ikke så mange billeder af hundene i træningslejr, for jeg har besluttet ikke at bruge kameraet i denne uge sammen med træningen, da der ikke må slækkes på koncentrationen. Så vi har bedt og kommet rigtig mange bønner i tromlen i håb om, at Daisy bliver på sin plads under prøven. Der er blevet skudt til hver enkelt dummy og her er de bønner, der kommes i startpistolen :-)

Det er snart lang tid siden vi har set lyngen, men den er stadig smuk

Der er også lavet frit søg, og begge hunde har virkelig klaret det godt, så alt tegner godt.

Uge 10

Ugen bød på et par ture til Haunstrup for at træne hunde. Dejligt at vi så småt kan komme i gang igen. Det er lige noget, der passer både to- og firebenede. Det varer jo heller ikke så længe, før årets første working test løber af stablen. Det sker den 27. marts i Vedsø ved Viborg. Den var ellers aflyst i et døgns tid eller to, da man ikke kunne komme ud til området pga. sne m.m. Men de sidste dages gode vejr har ændret på dette, så nu er den i kalenderen igen. Det er lidt med hovedet under armen at vi tager af sted, for vi mangler rigtig meget træning.

Søndag var sidste gang med DRKs lydighedshold. Det har været et sødt hold men nogle frække hunde. De fleste af dem tager en tur mere på lydighedsholdet. En ting, der var kendetegnende for de fleste var, at de havde meget svært ved at kalde deres hunde til sig. Der blive noget at arbejde på, når træningen starter igen efter påske.

Søndag var der også – endelig – træning i Tollerklub-regi. Træningen har været aflyst så mange gange pga. vejret, men nu kom vi endelig i gang. Jeg var først derude omkring 11.30, da jeg skulle have afsluttet mit lydighedshold. Det var rigtig dejligt at se de andre igen og komme i gang med træningen. Det handlede primært om lydighed og markeringer. Midt under det hele begyndte det at sne voldsomt, men heldigvis var temperaturen for høj til at det blev liggende.

Om eftermiddagen stod den på madlavning. Det var Kristians fødselsdag (12 år), og han havde bestilt flæskesteg og bananasplit til sine gæster J

Uge 8 2010

Det har været en ualmindelig sløv tid for hundene. Træningen har været stort set ikke-eksisterende, og det er vist aldrig sket før. Grunden er vejret og løbetid. Nu går vejret forhåbentlig mod bedre tider, og løbetiden er overstået. Så nu har vi lovet hinanden – og hundene – at det skal handle om dem!

Vi startede i dag med en tur til Haunstrup. Her gik den første halve time med at snakke med Martin og Flemming, der lige havde afsluttet deres overgangshold. Martin fik lige gjort opmærksom på manglen på opdateringer på vores hjemmeside! Da de var kørt, så lavede vi en omgang markeringer med pigerne ude i lyngen. Sneen var rigtig tung, så det var hårdt arbejde at løbe rundt i. Det var også hårdt arbejde for næsen, som det var helt nødvendig at slå til. Dummyerne landede nemlig nede i en dyne af sne og kunne ikke umiddelbart spottes med øjnene. Men det gik nu fint. Vi lavede en række enkeltmarkeringer og sluttede af med nogle dobbeltmarkeringer. Begge hunde arbejdede fint – især i betragtning af, hvor længe siden det er, at de sidst er blevet trænet på grund af sne og is.

Inden vi var i Haunstrup, var jeg i Gullestrup og træne Helges og mit lydighedshold. Igen var det meget svært at finde ordentlig fodfæste. Hvis vi - inden holdet startede - havde vidst, at sneen ville ligge så længe, så var holdet blevet aflyst. Men nu er der to gange tilbage, så vi har for længst bidt i det sure æble og holder ud. Kursisterne har ikke fået så meget ud af det, som vi gerne ville have haft. Vi håber, at de fortsætter i DRK, hvor nye hold starter op i april – forhåbentlig med udsigt til bedre vejr.

Leif er stadig i gang med forskellige lydigheds- og udvidet lydighedshold i Skjern. Han har to hold om mandagen og tre om torsdagen, hvilket han har fundet ud af er alt for meget for ham at gabe over hver uge. Det betyder, at han tager resten af året fri, når det gælder at træne andres hunde. Til gengæld kommer Daisy ikke til at sove foråret og sommeren væk.

Uge 5 2010

Uha, det står sløjt til med træningen, og nu er Daisy også kommet i løbetid! DRK Herning har aflyst deres markprøvetræning pga. sneen, og jeg har ikke været til udvidet lydighed i Skjern de sidste par gange – først fordi Kristian var syg, og ugen efter var jeg syg.

I søndags kom vi dog lidt ud. Vi var til klubudstillingen i Nr. Aaby. Jens Martin Hansen var dommer. Vi havde booket ham til et eksteriørforedrag i kredsregi om lørdagen. Dette var vi imidlertid nødt til at aflyse pga. for få tilmeldinger. Om søndagen kunne vi så se, hvad vi gik glip af: En kompetent og underholdene dommer, der vidste hvilken type toller, han kunne lide. Når han havde placeret hundene efter hver klasse, brugte han 5-10 min. på at fortælle publikum, hvorfor han havde placeret hundene, som han havde. Det var meget interessant og lærerigt.

Efter udstillingen kørte vi de 10 km hen til min kusine og hendes mand – Mie og Ib. De er de heldige ejer af den 15 år gamle toller Balther. Da racen er forholdsvis ung herhjemme, er det altid interessant at møde gamle tollere - de oser lidt af historie J. Kikker man på deres stamtavler, finder man de ”berømte” canadiske tollere blandt de nærmeste forfædre. Dette gælder også for Balther, som faktisk hedder Jensen på stamtavlen. Han er født hos Niels Clausen i Brørup og er af et kuld med seks hvalpe. Han er efter Bright Flower’s Ambassadeur og Bright Flowers Edelweis. Begge disse hunde er opdrættet af Frede Hansen, Kennel Bright Flowers.

Ambassadeurs far er Westerlea’s Coast to Coast, som kom til Danmark i 1985. Hans mor er Tueholt Red Bright Flower, som er fra Nete Wunschs 2. kuld. Mormoderen er Westerlea’s Red Shona. Morfar er Westerlea’s Ilo at the Well, hvis mor er Westerlea’s Bonny Bluenose.

Balther er stadig en flot fyr. Han er ældet meget smukt med lidt gråt i ansigtet. Hans bagkrop er lidt stiv, og hørelsen er næsten væk. Bortset fra det lever han til fulde op til tollerens ry om at være legesyg hele livet! Og selv om gåturene ikke er så lange, som de lange har været, så får han sine 3-4 ture hver dag.

Det var rigtig dejligt at se en smuk ældre toller som Balther, og jeg håber, at han får flere gode år hos Mie og Ib.
Man kan se billeder af Balther her.

Uge 4 2010

Mens vi venter i sofaen på isen smelter.....

Det er ikke lykkedes at komme i gang med markprøvetræningen i DRK Herning, og da vejret ikke ser ud til at ændre sig foreløbig, så har DRK valgt helt at aflyse vintertræningen. Så derfor har Chili og Daisy lagt sig godt tilrette i sofaen, hvor de drømmer om, at vejret snart skal blive bedre.

Uge 2

Så blev hundetræningen skudt i gang – i hvert tilfælde i Skjern. Egentlig startede de den 4. januar med et informationsmøde. Men da jeg har hørt det indtil flere gange, valgte jeg at springe over i år. Til gengæld var jeg på plads, da træningen startede den 11. januar. Det er Jørgens hold med udvidet lydighed, det drejer sig om. Det plejer at være utrolig god undervisning, hvor hundene bliver udfordret og presset lige til stregen. Men….. i år er der en ny træner, så forventningen er ikke helt så stor. Den nye træner er Leif, da han jo går føl ved Jørgen J. Leif har også et lydighedshold før vores udvidet lydighed. Men én bil i husholdningen betyder det, at jeg skal sidde og vente, indtil vores hold ”er på”. Det var en usædvanlig kold fornøjelse sidste mandag. På trods af uldent undertøj, store trøjer og en wetbed om benene, så frøs jeg sindssygt meget. Chili lå i bilen. Hun havde fået sit Obtrack-dækken på, og da jeg hentede hende, var hun dejlig varm. Gad vide om man kan købe sådan et dækken i min størrelse???

Nå, men ham den nye træner-elev var nu ikke så dum endda. Det var rigtig god træning, og Chili nød at komme i gang igen. Alle på holdet ligger rent træningsmæssigt på et pænt niveau, og der er derfor mulighed for at give hundene (og førerne) nogle gode udfordringer.

Træningen i Herning skulle have været i gang i weekenden den 9. og 10. januar. Men på grund af den megen sne, var både markprøvetræningen om lørdagen og lydighedstræningen om søndagen aflyst. Denne weekend tog vi så hul på lydighedstræningen i Gullestrup, mens markprøvetræningen i Haunstrup stadig var aflyst. Jeg har for første gang et lydighedshold. Heldigvis er jeg ikke alene om det, da det er Helge, der er ”over-træner”. Der er ca. 20 tilmeldt, men i går mødte der 12 op. Der er hunde på mange niveauer. Der er nogen, der umiddelbart er klar til en brugsprøve, mens der er andre, hvor vi skal starte med at formidle en god kontakt mellem fører og hund. Jeg synes, at det er både spændende og lidt nervepirrende at skulle prøve at hjælpe dem med at blive klar til en brugsprøve.

Da jeg kom hjem fra træningen søndag, kørte vi en tur til Vesterhavet.. Hundene trængte til at strække ud, og vi trængte til frisk luft. Vi havde Flemming og Tinka med, og jeg tror også, at Tinka nød det. Vores hunde var trætte, da vi kom hjem, og der var fuldstændig ro på hele aftenen.

Der bliver ingen udvidet lydighed til mig i aften. Jeg skal i stedet til møde med DRKs bestyrelse for at tale om en eventuel optagelse af tolleren i DRK. Det bliver spændende at høre, hvad de har sige til os og spørge os om, da vi ikke har været i dialog med dem før.

Uge 53

Så kom vi ind i 2010. Det er jo blevet en tradition i kredsen, at vi slutter året af med en lang gåtur i Haunstrup, så hundene kan strække ud og blive dejlige trætte – og i år var ingen undtagelse. 10 hunde med førere mødtes i Haunstrup kl. 10.00. Leif tog både Chili og Daisy med rundt, så jeg kunne hjælpe Gitte med bålet. Det var i hvert tilfælde den officielle begrundelse. Den uofficielle var, at jeg ville nyde Gittes nye hvalp, Movie, uden at alle de andre skulle forstyrre :-) Hun er vidunderlig og er helt klart den smukkeste hvalp, jeg har set. Hun har et utrolig dejligt hoved med en smuk blis. Hendes ører er godt nok lidt store, men det kan vi jo godt lide (ikke, Chili aka Dumbo??). Gitte er naturligvis utrolig glad for hende, og det er Pepsi heldigvis også.

Hun kunne ikke have fået en bedre ”storesøster”, da Pepsi er den rareste toller, som jeg nogensinde har mødt. Vi glæder os rigtig meget til at følge Movie. Seancen sluttede af med pandekager lavet over bål. Pandekager smager nu bedst, når man selv har lavet dem over bålet.
Her er lidt stemningsbilleder fra den dejlige dag

Selve nytårsaften forløb rolig og afslappet – både for hundenes vedkommende og for vores. Der var ikke nogen som helst reaktion på alt skyderiet, selv om det på et tidspunkt var heftigt.

Fra på mandag starter træningen i DRK igen. Vi lægger ud mandag aften med udvidet lydighed hos Jørgen i Skjern. Det er noget, som vi helst ikke vil undvære, da hundene bliver presset til det yderste. Jørgen har en utrolig god fornemmelse for, hvornår grænsen er nået, så vi risikerer ikke at presse dem ud i noget, som vi senere fortryder. Leif må desværre deltage uden hund, da han er træner sammen med Jørgen. Torsdag er Leif igen træner sammen med Jørgen – og igen på lydighed og udvidet lydighed. Lørdag står den på markprøvetræning for os begge. Det er hos DRK Herning, og det foregår i Haunstrup. Søndag er jeg træner sammen med Helge på et lydighedshold i Gullestrup. Det bliver rigtig sjovt, for jeg har hidtil kun været træner på overgangshold. Vi skal også lige have fundet plads til den ugentlige svømmetur!

Vi glæder os til at se, hvad 2010 bringer. Vi håber begge på mere tid med hundene og mindre tid på Tollerklub-arbejde :-) 2010 er et år med rigtig mange DRK-working tests, så der burde være en chance for, at Leif og Daisy består :-).

Se mere under arkiv....

Lidt bønner til startpistolen